Gå til hoved-indhold
13. juli 2014 - kl. 07.07

Politiets indsatsleder: - Vi skulle bare finde drengen

  • 1 af 6
    FOTO: Lars Andersen
  • 2 af 6
    FOTO: Lars Andersen
  • 3 af 6
    Drengens irske far fandt selv sin søn kl. 5.10 søndag morgen. Det var den samme familie, som for næsten præcis et år siden, mistede tre børn i en trafikulykke ved Lendum. Foto: Per Frank Paulsen, TV2/Nord
  • 4 af 6
    Drengens irske far fandt selv sin søn kl. 5.10 søndag morgen. Det var den samme familie, som for næsten præcis et år siden, mistede tre børn i en trafikulykke ved Lendum. Foto: Per Frank Paulsen, TV2/Nord
  • 5 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
Af: Lars Andersen

Eftersøgningen af den lille dreng Torben ved Gærum i nat endte

lykkeligt tidligt søndag morgen, da drengen blev fundet af sin egen far.

Indsatslederen på stedet, Henrik Jensen, er ovenud lykkelig for

udfaldet, af den næsten syv timers lange eftersøgning. 

Ekstra Bladet erfarer, at Torbens forældre er identiske med den familie, der sidste sommer - på onsdag er det præcis et år siden - mistede tre børn i en bilulykke ved Lendum i Nordjylland. Den oplysning bekræfter politiet.

Torben blev altså fundet i et jordhul - kun 400 meter fra, hvor han forsvandt. Han havde forceret et nærmest ufremkommeligt krat og faldt i et jordhul, som han ikke kunne komme op af. Tilsyneladende var det en misforståelse mellem drengens irske far og danske mor, som førte til hans forsvinden:

- Familien var ude og plukke bær sidst på aftenen, hvor begge forældre tror, at de hver især havde drengen. De begynder selv at lede efter ham med det samme. I samme øjeblik kommer en af vores rutine-patruljebiler forbi, og der bliver hurtigt slået alarm, fortæller eftersøgningens indsatsleder, Henrik Jensen.

Klokken 05:10 søndag morgen kom så forløsningen, da Torbens far fandt sin søn og stærkt bevæget i tårer holdt ham tæt ind til sig:

- Det var den bedste måde, det kunne ende på, og det er vi mere end glade for. Om nødvendigt havde vi rykket på resten af alt vores mandskab fra hele Jylland –og bragt endnu flere hunde og folk i spil, for vi skulle bare have ham fundet, lyder det fra indsatslederen.

Eftersøgningen havde således to helikoptere i luften samt tolv hunde ude i marken og fire betjente derudover til og tage sig af familien og de pårørende, imens eftersøgningen stod på. Derudover besluttede Henrik Jensen tidligt i processen at indkalde hjælp fra Hjemmeværnet:

- Det var en beslutning, der hurtigt blev taget, og det var simpelthen for at spærre de forskellige indfaldsveje samt for at få ryddet områderne for civile folk, selvom vi er glade for, at så mange borgere har villet hjælpe. Men for at give vores hunde de mest optimale betingelser, så gjorde vi, som vi gjorde. Dog mødte vi alligevel et par enkelte civile ude i marken undervejs i eftersøgningen, som hundene fik snerten af.

Erfaringen med Hjemmeværnsfolkene stammer fra en lignende sag, som fandt sted tilbage i 2011, da den dengang kun tre år gamle Holger også var efterlyst og blev fundet i god behold. Den eftersøgning var også under ledelse af Henrik Jensen.

Løbende igennem hele natten, var der stor aktivitet på Facebook-siden ”Alle os fra Gærum”. En naturlig nysgerrighed spredte sig hurtigt for at få sidste nyt i sagen. Samtidig var der også en smule uforståelse omkring, hvorfor de mange civile ikke blev inddraget i eftersøgningen, da den generelle holdning var, at den silende regn ville ødelægge hundenes spor:

- Vejrforholdene betød ikke det helt store i dag, selvom det begyndte at småregne fra omkring klokken 2-3 stykker om natten. Men derfor er det dejligt og vide, at opbakningen til denne eftersøgning har været så stor, siger Henrik Jensen.

Langt flere end 50 borgere fra nær og fjern havde på Facebook tilkendegivet, at de stod klar til at hjælpe, så snart der blev givet grønt lys til det. Intet mindre end fantastisk at høre og se sådan en opbakning!

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...