Politik handler heldigvis også om troværdighed

De fleste, der følger med i politik, ved, at vi i Danmark har en lang tradition for at skulle lave politiske kompromisser for at lave en politisk aftale. Inden man går ind til disse forhandlinger, gør de fleste deres position op. Kan man få indflydelse svarende til de antal stemmer, man medbringer? Er der overhovedet brug for disse stemmer for at få et flertal? Hvis ikke der er brug for stemmerne, kan man vælge mellem at få sat sine fingeraftryk, fordi de andre i flertalsgruppen godt vil have dig med, så der er flere til at bære de ”ubehageligheder”, man måtte vedtage.

Sådan er den politiske virkelighed, og jeg er sikker på, at det bidrager til begrebet ”politikerlede”, fordi man synes, der er for langt fra, hvad de enkelte partier sagde/lovede til det, som bliver resultaterne. Grundloven fortæller, at folkevalgte alene er bundet af deres egen overbevisning. Partierne er kun skabt for at have en ramme omkring et interesse- og værdifællesskab.

I byrådet i Frederikshavn er dette ikke anderledes – tværtimod! Her er den politiske situation vendt helt rundt på hovedet, fordi partierne end ikke længere holder fast i deres værdier og de helt grundlæggende samfunds og menneskesyn, der i tidernes morgen fik dem til at stille op for et givent parti.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at konstellationen mellem Venstre og Konservative i samarbejdet med Socialistisk Folkeparti er udtryk for et vælgerbedrag af historiske dimensioner, selv på lokalt plan. Mest skuffet er jeg selvfølgelig over de såkaldte borgerlige partier, men mon ikke også Socialistisk Folkeparti har et opgør med sine vælgere foran sig?

SF, som det hedder i daglig tale, er altså forkortelsen for en eller anden forening. Det er et ekstremt socialistisk parti, der den dag i dag er funderet i partiets principprogram fra 2003. Her følger et par brudstykker fra Socialistisk Folkepartis principprogram:

1. ”At den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Der vil dog også være et islæt af privateje”

2. ”Et kapitalistisk samfund som det danske er kendetegnet ved, at ejendomsretten til den afgørende del af produktionsmidlerne er privat. Heraf følger forskellige former for udbytning, underordning og undertrykkelse”.

Rent Marxistisk kriseteori. Jeg skal nok undlade at finde de tilsvarende grundværdier for Venstre og Konservative, men blot slå fast, at de er fundamentalt anderledes.

Resultaterne ser vi desværre i øjeblikket i Frederikshavn Kommune. Økonomien sejler, og i stedet for at gøre noget ved det hører vi gang på gang, hvordan Socialistisk Folkeparti i lange indlæg holder den borgerlige regerings ansvarlige for alle ulykkerne. Lange indlæg, der minder mest om den irakiske kommunikationsminister, komiske Ali, under Irak-krigen, hvor han samtidig med at tanks rykkede ind i Bagdad fortalte, at sejren var nær. Altså indlæg på byrådsmøderne uden hold i virkeligheden og relevans for situationen, men som alene er et forsøg på at tækkes det bagland, der har mere end svært ved at forstå man stemmer på Socialistisk Folkeparti, som derefter stemmer på en Venstremand som borgmester.

Det har været utrolig hårdt for mig at måtte forlade Venstre. Men når man bliver bange for ens egne borgerlige værdier og liberale grundholdninger har jeg som så mange andre måtte finde mig et nyt interessefællesskab i Liberal Alliance.

Vi holder i morgen stiftende generalforsamling i vores nye lokalafdeling af Liberal Alliance. Jeg glæder mig utroligt til at få et organisatorisk bagland og kan konstatere, at også på lokalplan er der mange, der er enige i den politik, Liberal Alliance står for. De borgerlige vælgere fra Venstre og Konservative flygter i stor stil til Liberal Alliance.

Hvorfor? Fordi politik også handler om troværdighed. Heldigvis.