Gå til hoved-indhold
19. januar 2011 - kl. 20.01

Politikere siger ja til royalt besøg til 1 million kroner

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Borgmester Lars Møller: - Jeg er ked af, at polemikken fjerner fokus på Skagens 600 års jubilæum.
Af: Kanal Frederikshavn

Frederikshavn Kommune arbejder videre med planer om at bruge omkring én million kroner på at invitere Dronning Margrethe til Skagen i 2013, når byen fejrer 600 års jubilæum som købstad. Det erfarer TV2/Nord.

Økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune besluttede i aften - i samarbejde med initiativgruppen i Skagen - at fastholde ambitionen om at kaste royalt glans over jubilæet.

TV2/Nord har en afstemning på stationens hjemmeside. Her mener 75 procent, at det er en dårlig idé at bruge én million skattekroner på et dronningebesøg. Se indslag her.

- Jeg er ikke overrasket over, at folk er fortørnede, men jeg er ked af, at polemikken fjerner fokus på Skagens 600 års jubilæum, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Lars Møller (V), til TV2/Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...