Gå til hoved-indhold
01. januar 2009 - kl. 00.01

Politisk ordfører besøger Energibyen Frederikshavn

  • 1 af 3
    FOTO: Michael Frederiksen
  • 2 af 3
    FOTO: Michael Frederiksen
  • 3 af 3
Af  Michael Frederiksen

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg tager en "grøn" start på det nye år, når hun mandag 5. januar kl. 9.00 entrerer Frederikshavn. Her vil hun zoome ind på Energiby-projektet, som skal forsyne hende med ny viden og inspiration til regeringens energipolitiske arbejde.

På Venstres nyligt afholdte landsmøde valgte Statsminister Anders Fogh Rasmussen at sætte fokus på emner som ’grøn vækst’ og uafhængighed af fossile energikilder. I Frederikshavn Kommune er man allerede i fuld gang med at realisere denne dagsorden. Energibyen Frederikshavn vil i praksis bevise, at det reelt er muligt at omlægge et helt bysamfund til vedvarende energi – og at der i øvrigt er arbejdspladser i det.

Der er derfor god grund til, at Inger Støjberg vælger at starte sin "grønne" inspirationstur i det danske land i lige netop Frederikshavn. Under besøget skal hun dels lære mere om Energiby-projektet og dels tage inspiration med sig hjem til Christiansborg.

Mikael Kau, der er direktør i Energibyen Frederikshavn, betragter besøget som en rigtig god anledning til at få viderebragt nogle af de budskaber, han brænder for at få ud:

- Ét af vores mere alvorlige budskaber vil være, at regeringen er nødt til at fjerne nogle af de afgiftsmæssige barrierer, der lige nu spænder ben for, at vi kan komme til at transportere os bæredygtigt. Biler, der kan køre på opgraderet biogas bør selvfølgelig ikke straffes afgiftsmæssigt hårdere end konventionelle biler, siger Mikael Kau.

Fra toppen af Kattegat Silo får Inger Støjberg et perfekt kig ud over Energibyens tage. Med panoramablikket som kulisse vil Mikael Kau og formand i Fonden Energibyen Frederikshavn, Peter Høstgaard-Jensen, give et overblik over de aktiviteter, som i 2015 skal garantere en 100 procent vedvarende energiforsyning i Energibyen Frederikshavn.

Det nye solvarmeanlæg i Strandby, Affaldskraftvarme-værket og vindmøllerne på havnen vil være nogle af de aktiviteter, der vil blive peget på fra toppen af siloen.


Foto: Keld Gydum

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...