En besparelse på 21 mio. kroner er mange penge. Dog kunne besparelsen blive på 56 mio. kroner, hvis alle skoler blev drevet som henholdsvis Fladstrand Skole og Bangbostrand Skole.

Annie og Morten Juul:

Indledningsvis finder jeg det ud fra en økonomisk betragtning en god ide med effektivisering – også i den offentlige forvaltning – det skal dog være på et oplyst grundlag – hvilket jeg ikke finder er tilfældet i forslaget til den nye skolestruktur i Frederikshavn Kommune.

Hvis vi alene forholder os til økonomien, så vil den nye skolestruktur udløse en besparelse på 21 mio. kroner i år 1, hvilket isoleret set er en rimelig besparelse.

Spørgsmålet er, om besparelserne er rimelige, når man fra forvaltningens side ikke har taget højde for anlægsinvesteringer, som er anført med ??? i budgetterne.

Altså træffer vores politikere beslutninger på et uoplyst grundlag.

Der er i min verden ingen tvivl om, at vores kommune er tvunget til besparelser og anerkender også, at en besparelse på 21 mio. kroner er mange penge. Dog kunne besparelsen blive på 56 mio. kroner, hvis alle skoler blev drevet som henholdsvis Fladstrand Skole og Bangbostrand Skole, hvor udgifterne pr. elev udgør 40.395 kroner.

En anden tanke er, at hvis de dyreste skoler i kommunen kunne minimere udgifterne pr. elev til den gennemsnitlige udgift (49.113 kroner), så vil kommunen spare 18 mio. kroner – uden anlægsinvesteringer, som indtil videre er en ubekendt faktor.

Men kan kommunen lave anlægsinvesteringer, hvor afskrivningerne er under 3 mio. kroner om året – så er jeg alligevel imponeret – og vil gerne have telefonnumret på entreprenøren – som må være en konkurrent til polske håndværkere og sort arbejde.

Der bliver til tider i det private erhvervsliv drøftet, ”hvad de bedste gør bedre”, jeg mener at kunne huske op til flere bøger, som omtaler emnet. Denne øvelse har man fra forvaltningens side valgt at se bort fra, idet ingen af de billigste skoler er blevet analyseret omkring emnet ”hvad de bedste gør bedre”.

Altså træffer vores politikere beslutninger på et uoplyst grundlag.

I ovenstående beregninger er der ikke indregnet udgifter til specialklasser, som udgør 27 mio. kroner, og skolebibliotek, der udgør 18 mio. kroner – så alle skoler er sammenlignelige.

I den nye skolestruktur er der ikke taget højde for vores børns indlæringsmuligheder, lærernes trivsel og arbejdsglæde, selvom der sker en markant ændring af antallet af elever i klasser – 28 børn i klasserne.

Som jeg er blevet oplyst, er indlæringsmulighederne optimale, hvis klassekvotienten er mellem 18-24 elever pr. klasse. Jeg tror dog ikke, at ”gennemsniteleven” oplever ændringer omkring indlæringsmulighederne, men hvad sker der med de dygtige elever og de elever med indlæringsvanskeligheder.

Endeligt er der ikke taget højde for lærernes trivsel og arbejdsglæde, men der er ikke evidens for den hverken stiger eller falder, men hvis jeg var lærer ville jeg være ked af at skulle se passivt til, at de dygtige elever ville kede sig, og de elever med indlæringsvanskeligheder ville falde lidt længere bagud.

Jeg håber, hvis der træffes beslutningen om en ny skolestruktur, at vores hukommelse vil vare til det næste kommunalvalg og samtidig bede forvaltningen om at give vores folkevalgte et bedre og oplyst beslutningsgrundlag.

Henset på den nye skolestruktur er børnene åbenbart ikke længere vores fremtid – de bliver desværre nedprioriteret – men de har jo heller ingen tale- og stemmeret.


Ken og Susanne Bucholtz
Forældre til tre børn på Bangsbostrand Skole:

Bangsbostrand skole har i mange årtier været den mest populære skole i Frederikshavn. Det betyder selvfølgelig også, at skolen indirekte har sørget for at elevoptimere klasserne. Endvidere kan nævnes, at skolen er en af de billigste skoler at drive i Frederikshavn Kommune.

Vi finder det yderst besynderligt at begynde at ændre på en skole, som fungerer optimalt og som i forvejen har mange elever i hver klasse. Hertil kommer selvfølgelig alle problemerne m. h. t. sikre skoleveje, ændring af klasserne, nye lærere og adskillelse af søskende på 2 forskellige skoler.

Vi finder det bekymrende, at der overhovedet ikke tænkes på børnenes trygge hverdag. Det her handler desværre mere om politiske magtkampe end om børnenes skolegang.


Birgitte Borup:

Da min søn, der går i 3. klasse, og min datter, der går i 0. klasse på Bangsbostrand Skole, for et stykke tid siden kom hjem og fortalte, at deres skole skulle lægges sammen med Hånbækskolen, må jeg indrømme, at jeg i første omgang ikke rigtigt troede på dem.

For hvorfor i alverden skulle det dog ske? Hvorfor skulle man som politiker ville spiltte en særdeles populær og velfungerende skole ad? I en tid, hvor der er så megen fokus på kvaliteten af folkeskolen, virker det da fuldstændig uforståeligt, at byens politikere overhovedet overvejer dette.

Vi har bosat os, hvor vi har, i allerhøjeste grad på grund af den nemme skolevej til Bangsbostrand Skole, ligesom mange andre forældre i hele byen temmelig sikkert også har gjort i forhold til deres skole.

Jeg kan kun sige én ting, og det er, at børnene bliver taberne, hvis dette forslag føres ud i livet.


Monica Pedersen:

Jeg synes, det er en dårlig ide at lægge to hver for sig velfungerende skoler sammen. Det skaber forvirring hos eleverne, at de skal flytte skole flere gange i løbet af deres skoletid. Der kommer for mange elever i én klasse, og det forringer kvaliteten af undervisningen.


Marianne Beck:

Jeg er meget frustreret på mit barns og egne vegne pga. den store skolesammenlægning der er under opsejling.

Jeg forstår sempelthen ikke, at man vil ødelægge en af byens populæreste skoler - nemlig Bangsbostrand skole, hvor mit barn går. Er det virkelig gennemtænkt, eller er det en hovsaløsning for at spare lidt håndører, der i sidste ende uværgerligt vil gå du over kvaliteten af uddannelsen/uddannelsestilbud og som på sigt kan gå hen og blive dyrere på grund af menneskelige omkostninger?