Gå til hoved-indhold
05. juni 2009 - kl. 05.06

Populært pizzeria åbner i nye lokaler i Lodsgade

  • 1 af 2
    {20774050}KF
  • 2 af 2
    27-årige Hamed Momini har overtaget Restaurant Los Hombres i Amaliegade, og i næste uge genåbner han Natalie's Place i nye lokaler i Lodsgade.
Af: Kanal Frederikshavn

Fra skønhedssalon til pizzeria. Springet virker stort, men bygningen i Lodsgade - næsten helt oppe i gågaden - er stadig hvid, og størrelsen er den samme.

Hvis alt går efter planen, åbner Natalie's Place i den kommende uge i de lokaler, som indtil for nogle måneder siden husede Clinique La Mer.

- Vi nåede ikke at blive klar til Open By Night, men forhåbentlig åbner vi i næste uge, fortæller indehaveren af Natalie's Place, Hamed Momini.

Han er 27 år og flyttede fra Iran til Aalborg i 1992. Han har boet i Frederikshavn siden 2002, og her har han de seneste fire år haft Natalie's Place i Rimmensgade.

Det lukkede for nogle måneder siden, men kun fordi han havde fundet nogle bedre lokaler i Lodsgade. Nu glæder han sig til at genåbne det populær pizzeria, som fortsætter med at holde åbent om natten, når der er diskoteksgæster i byen.

- Og med placeringen i Lodsgade regner jeg med at få endnu flere turister. Jeg ved godt, det er krisetider, men det er nu, at man skal vise, hvor dygtig man er, mener Hamed Momini.

Han har også for nylig overtaget Restaurant Los Hombres i Amaliegade, der ligger næsten lige ved siden af Natalie's Place.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...