21.04.2011 | Af: Kanal Frederikshavn
Portrætmaler udstiller for første gang i Galleri 7
Der er åbent alle påskedage i Galleri 7 i både Frederikshavn og Skagen. |
Galleri 7 på Constantiavej i Frederikshavn inviterer skærtorsdag fra kl. 14.00-17.00 indenfor til fernisering på årets påskeudstilling med skuespilleren og portrætmaleren Stig Hoffmeyer. Det første gang, at han udstiller i Galleri 7.
Stig Hoffmeyer og hans kone, Kirsten Lehfeldt, er begge tilstede i Galleri 7. Han viser nogle af sine portrætter, ligesom det også vil være muligt selv at bestille et portræt af den, man kunne tænke sig.
Galleri 7 viser også andre kunstnere i gallerierne på både Constantiavej og Hjørringvej, bl.a. Johnny Madsen, Steen Karlsen, Preben Toft Madsen, Niels Pedersen, Tina Asmussen, Peter Viskinde, Marianne Jakobsen, Sanne Friis m.fl.
Der er åbent alle påskedage fra kl. 13-17.
Galleri 7 benytter også påsken til at slå dørene op i Skagen, hvor galleriet har til huse i byens gamle politistation. Der er åbent fra kl. 12.00 til 16.30 alle dage i påsken.
- Her viser vi et bredt udsnit af vores kunstnerne, siger galleriejer Steen Karlsen.