Gå til hoved-indhold
24. juni 2015 - kl. 02.06

Premiere på gratis WiFi under Tordenskioldsdage

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    De nye energieffektive LED-baserede gadelamper indeholder Street WiFi.
  • 4 af 4
    De nye energieffektive LED-baserede gadelamper indeholder Street WiFi.
Af: Kanal Frederikshavn

Lastbilchauffører, færgepassagerer samt byens borgere vil fremover have adgang til gratis WiFi, når de færdes på færgehavnsområdet i Frederikshavn. Det nye trådløse højhastighedsinternet "Port of Frederikshavn" dækker både parkeringsarealet, den nyetablerede lastvogns- og trailerplads samt færgernes opmarchplads.

- Det har været afgørende at skabe gode rammer for dem, der opholder sig på færgehavnsområdet. Ved at tilbyde gratis WiFi får gæsterne på færgehavnen pludselig mulighed for at bruge ventetiden på arbejde, underholdning eller at kontakte venner og familie. Via opstartssiden får de samtidig mulighed for at vælge informationer om blandt andet arrangementer i byen, vejret samt fartplaner for færger, tog og bus. Alt sammen noget der bidrager til at give gæsterne en god service og skabe en god oplevelse, udtaler Søren Pilgaard, teknisk chef ved Frederikshavn Havn.

Timingen for åbningen af WiFi på færgehavnen er rigtig god. Det betyder nemlig, at de mange tusinde mennesker, som fredag, lørdag og søndag i denne uge besøger færgehavnen i forbindelse med OCEANOS/Tordenskioldsdage, kan få glæde af det gratis WiFi.

WiFi-løsningen er kombineret med ny pladsbelysning på færgehavnen, hvor de nye energieffektive LED-baserede gadelamper indeholder Street WiFi med helt op til 1 Gbit-hastigheder.

- Vi er glade for, at Frederikshavn Havn har valgt S-Light som leverandør af vort unikke produkt, hvor LED-pladsbelysning er kombineret med lyslederbaseret WiFi-adgang til internettet. Den store kapacitet, produktet har, er særdeles velegnet til Frederikshavn Havn, hvor tusindvis af rejsende hver dag opholder sig. Løsningen vil fremme brugeroplevelsen i havnen og bidrage til, at havnen fremstår som en moderne trafikhavn, udtaler direktør Steen Rasmussen, S-Light.

Hos Bredbånd Nord mener man, at projektet er et skridt i den rigtige retning:

- Det er rigtig interessant, for det er første gang, vi er ude med et integreret produkt med strøm og kommunikationsteknologi, og den integration er nødvendig, hvis vi vil skabe smart cities. For os er WiFi i det offentlige rum et strategisk indsatsområde, hvor vi kan give turister og folk i almindelighed adgang til godt internet i eksempelvis havneområder, gågademiljøer og større eventsteder inden for for eksempel sport og kultur, siger administrerende direktør Søren Juul Hansen, Bredbånd Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...