Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.02.2020 | Af: Michael Frederiksen

Prisvindende færing giver koncert i Maskinhallen

Marius Ziska er først og fremmest en fantastisk sanger. Torsdag giver han koncert i Frederikshavn.
Torsdag aften er der færøsk musik i Maskinhallen i Frederikshavn, og spillestedsleder Jens Ole Amstrup glæder sig at igen at høre Marius Ziska.

 

- Det bliver fantastisk. Jeg hørte ham på HUSET i Aalborg for 14 dage siden og var helt paralyseret af hans stemme og det musikalske niveau, siger Jens Ole Amstrup til Kanal Frederikshavn.

Marius Ziska er først og fremmest en fantastisk sanger, der vækker mindelser om både Chris Martin fra Coldplay og Bon Iver. Musikken har en klart melankolsk grundtone med utroligt smukke melodier og brusende instrumenteringer fra det virkeligt velspillende og sammentømrede band, bestående af nære venner fra hans færøske hjemegn.

Marius Ziska fik med albumudgivelsen "Home / Heim" i 2015 sit store gennembrud på Færøerne. Pladen blev samtidig udgivet i Danmark og Tyskland, hvor den fik en række flotte anmeldelser og blev fulgt op af turneer i Tyskland, Rusland og

Danmark.

Opfølgeren "Portur" udkom i 2018 og blev fulgt op af en række vellykkede koncerter i Danmark samt flotte anmeldelser i både Tyskland, Danmark og Færøerne.

Bandet vandt en "Faroese Music Award" for Årets album i marts 2019 og spillede flere turneer i både Tyskland og Danmark.

"Falli til jarðar" er en ny single fra Marius Ziska, som udkom 17. januar i år. Igen rammer færingen en tidløs og moderne lyd, hvor det sfæriske går i ubesværet indgreb med det håndgribelige.

Teksten til "Falli til jarðar" trodser på en måde det radiovenlige og moderne udtryk i produktionen, og man kan måske godt forstå den anmelder, der for nogle år siden blev fristet til at skrive "Mystiske Marius".

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close