Gå til hoved-indhold
18. juli 2011 - kl. 14.07

Publikum i USA skreg og piftede af Sæbygarden

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
Af: Per Kristensen

Saebygarden er i øjeblikket på rejse i USA og her en lille beretning om de første dage. Onsdag morgen kl. 2.00 mødtes Sæbygarden for at pakke bussen med kufferter og instrumenter til en tre ugers turne i USA. Fra Billund over Reykjavik til Boston gik flyverejsen.


Sæbygarden landede sikkert i en meget varm Boston City, hvor busselskabet Holiday Coach stod klar med en stor lækker bus til transport af Sæbygardens 45 medlemmer.

Det første step på vejen mod staten Michigan gik over byen Batavia i staten New York for en overnatning på motel, og dagen efter gik turen mod Canada. Her skulle orkestret besøge Niagara Falls. Og som man kan se på billedet var det et fantastisk syn, der moedte gruppen. Niagara Falls er en fantastisk naturoplevelse, og til med var vejret helt i top og meget varmt.

Efter nogle timers ophold her gik turen videre til Sæbygardens første destination, byen Haslett i staten Michigan. Her pågik indkvartering i private hjem. Mange lokale værter meldte sig til opgaven og oplevelsen det er at dele nogle dage med Sæbygardens medlemmer.

Værterne i Haslett har planlagt vidt forskellige ture og arrangementer for deres gæster. Den første fælles oplevelse var en Put Luck Supper eftermiddag. Hver værtsfamilie bringer mad med - i dette tilfælde til en lokal park med stor sø, hvor der var muligheder for at bade. Her var muligheder for alle mulige boldspil og og muligheden for bare at dase en hel eftermiddag var ligeledes velkommen hos mange.

Sæbygardens første koncert fandt sted lørdag aften i Blue Lake Fine Arts Camp store nye koncertsal. Koncertstedet og campen ligger to timers kørsel fra Haslett og foregik i bus. Som billedet viser blev Sæbygarden ved campen mødt af campens ansatte med Dannebrog samt det amerikanske flag og blev saaledes budt velkommen på behørig vis.

Efter at have set en lille del af den enorme camp begav Sæbygarden sig til opstilling i den nye koncertsal og gav en overvældende velspillet og meget underholdende koncert til 400 af campens gaester. De var ellevilde og råbte og skreg og piftede på ægte amerikansk vis og var vildt glade for Sæbygardens optræden. Og heldigvis havde Sæbygarden mulighed for at spille i dette rum, idet temperaturen udenfor var næsten uudholdelig varm.

Der var højt humør ved hjemturen i bussen til Haslett og næste koncert i mandag aften i en park i nærheden. Temperaturen om dagen ligger i disse dage mellem 35 og 36 graders varme - så alle må forsyne sig med rigeligt at drikke og få så mange svømmeture som muligt, ligesom værterne tager sig fortrinligt af deres gaester.

Næste stop på Sæbygardens tur er byen Middleville ved byen Grand Rapids. Det er en fantastisk tur og oplevelse for alle medlemmer af Sæbygarden og alle nyder rejsen og glæder sig til de kommende dage og oplevelser.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...