Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.02.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Rammer muren - har brug for flere yngre kræfter

FUF-formand Henrik Carlsen mener, at mødeform og arbejdsopgaver skal revurderes, og ledelsesstrukturen skal tilpasses.
Frederikshavn Ungdoms Fællesråd har i 2017 "ramt muren". For første gang i mange år har det været en stor udfordring at få fyldt styrelsen op af engagerede foreningsrepræsentanter med noget på hjertet, der bredt kan repræsentere de over 100 medlemsfporeninger, med fokus på børne- og ungdomsarbejde. 

 

- Lederkrisen, som også giver foreningslivet kæmpemæssige udfordringer, har nu også ramt FUF’s styrelse. Ingen tvivl om, at også demografien har sin indflydelse. Der skal fremover nytænkes for at engagere de yngre generationer til aktivt at indgå i foreningslivet. Enkelte foreninger har knækket koden, men det generelle billede er, at mange klubber og foreninger har det meget svært - ikke med at tiltrække børn, men med at skaffe unge ledere, mener FUF's formand, Henrik Carlsen.

Han er af den opfattelse, at mødeform og arbejdsopgaver skal revurderes, og ledelsesstrukturen skal tilpasses.

FUF holder repræsentantskabsmøde i morgen aften i FFK-Centet.

- Vi ønsker at rekruttere de yngre generationer til styrelsesarbejdet, men aldersgruppen 30-45 år er meget svær at få fat i. FUF har oplevet det samme, som mange foreninger dagligt står I, nemlig mangel på nye ledere. Vi håber, det lykkes på torsdag, ellers må vi køre en periode med vakante pladser. Ingen skal overtales eller føle sig tvunget ind. Det kommer der ikke noget godt ud af for nogen af parterne. Foreningsarbejde skal gøres af lyst og engagement, ikke ved at vride armen om på de, der møder op til en generalforsamling, udtaler Henrik Carlsen.

Arbejdet i FUF’s styrelse er mangfoldigt og indflydelsesrigt. Med sæde i folkeoplysningsudvalget, integrationsråd, grønt råd, talentsportsklasser, GODT GÅET-prisen, unge-byrådet, Idrætssamvirkets og i Ungdomsskolens bestyrelse, deltagelse i Stafet for Livet og skolereformen, forvaltningsmøder og en hel del øvrige arbejdsgrupper og adhoc udvalg, så har det igen været et meget, meget aktivt år.

- Men der er altså brug for nye, yngre kræfter, så styrelsen bliver så bredt som muligt sammensat, både aldersmæssigt, geografisk og på foreningstyper, siger Henrik Carlsen.

Han erkender, at årets beretning ikke er skrevet med så skarp en pen som ellers, idet styrelsen ser frem til et godt, positivt og konstruktivt samarbejde med de nye folkevalgte i den kommende byrådsperiode.

- Det starter jo fint med, Anders Broholm (formand for Kultur- og Fritidsudvalget, red.) kommer og er åben for en debat med FUF-foreningerne i første del, udtaler FUF-formanden.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close