Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.11.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Rasmus Seebach giver koncert i Arena Nord

Rasmus Seebach har netop slået ny salgsrekord i Danmark.

De største danske popstjerner står nærmest i kø for at spille i Frederikshavn i begyndelsen af 2012. Nu er er offentliggjort, at Rasmus Seebach giver koncert fredag 16. marts kl. 20.00 i Arena Nord.  


 

Der sælges kun ståpladser. Det betyder formentlig, at der er plads til 4.000 mennesker i Arena Nord. Billeterne koster 305 kr. pr. stk.

Rasmus Seebach - søn af afdøde Tommy Seebach - er uden sammenligning det i øjeblikket hotteste dansk popnavn. Hans andet album, "Mer’ end kærlighed", udkom i sidste uge, og over 42.000 danskere investerede i det nye Seebach-album. Det er ny uge-rekord. 

Så sent som i september fik Rasmus Seebach overrakt 10 platinplader for salget af sit debutalbum. Det vil sige, at over 200.000 mennesker har købt det. Helt unik er det også, dette album, som er fra 2009, stadig er at finde på hitlisten – nu for 108. uge i træk – og på en flot tredjeplads.

Selv tager Rasmus Seebach det hele med ophøjet ro. Han er bare glad for, at folk kan lide hans musik.

- Jeg har brugt rigtig lang tid og lagt rigtig meget kærlighed i at skrive mine nye numre. Og derfor er jeg også glad for, at folk har taget så godt imod min nye plade, som jeg er meget stolt af. Og så glæder jeg mig meget til endelig at komme ud og spille alle de nye numre live, udtaler Rasmus Seebach.

Han besøgte senest Frederikshavn i juni, hvor han med stor succes optrådte til Rock i Frederikshavn på Knivholt.

Rasmus Seebach spiller i 17 byer i februar og marts. I Nordjylland er det kun Frederikshavn og Aalborg, som får besøg af denj sympatiske og dygtige popstjerne.

Ud over Rasmus Seebach kommer også Medina til Frederikshavn. Hun spiller 18. februar i Det Musiske Hus.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Presse

VideoerTilføj video

Kommentarer

Kasper Bonde, 04-11-11 12:40:
Der er begrænset antal siddepladser. Find dem på arenanord.dk :-) musikchefen

Informationer til denne nyhed

Læst: 2280 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder