Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.07.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Rasmus stopper - White Hawks ringede aldrig

En glad Rasmus Christiansen (nr. to fra højre) fik overrakt en flot pris i fredags og har fået arbejde hos IdeFA Gruppen i Frederikshavn.

Ishockeyspilleren Rasmus Christiansen ventede forgæves på en kontraktforlængelse med Frederikshavn White Hawks. Nu har han i stedet takket ja til et fuldtidsjob hos webbureauret IdeFA Gruppen i Kattegat Siloen i Frederikshavn.



 

- Vi aftalte efter sæsonafslutningen, at vi skulle tage et kig på kontraktforhandlingerne lidt senere på året, men jeg hørte desværre aldrig noget, fortæller Rasmus Christiansen.

Den 23-årige frederikshavner fik i fredags papir på, at han er færdiguddannet som multimediedesigner på University College Nordjylland. Og i den forbindelse fik han endda overrakt UCN-prisen. En pris, som gives til en elev, der har gjort sig særligt bemærket, når det gælder motivation, flid og sociale kompetencer.

- Det kom som en stor overraskelse. Jeg har aldrig været i nærheden af den slags priser før, smiler Rasmus Christiansen.

Hans uddannelsesforløb er tilrettelagt i samarbejde Nordjysk Elitesport, hvis formål er at hjælpe og rådgive med at kombinere eliteidræt og uddannelse.

Rasmus Christiansen var i praktik hos IdeFA Gruppen, som bl.a. er medejer af Kanal Frederikshavn, i forbindelse med sin uddannelse, og det har altså nu ført til en permanent ansættelse som multimediedesigner.

- Jeg er selvfølgelig skuffet over ikke at have hørt noget fra Frederikshavn White Hawks. Jeg har læst i medierne, at de har det hold, de ønsker, og det må jo betyde, at der ikke er plads til mig i truppen. Jeg glæder mig derfor ekstra meget over at have fået arbejde hos IdeFA, siger Rasmus Christiansen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Peter Kristensen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Kanal Frederikshavn, 04-07-12 07:32:
Henrik Hurup, det er vi selvfølgelig i fuld gang med. Læs mere på Kanal Frederikshavn senere i dag.
Henrik Hurup, 04-07-12 06:16:
Jeg synes Kanal Frederikshavn skylder læserne at finde ud af, hvad sandheden er i denne sag, nu hvor WH har dementeret indholdet i artiklen.
Mads Bergen, 03-07-12 09:13:
Ønsker sidste kommentar slettet da historien ikke er som forlyder.
Mads Bergen, 03-07-12 05:55:
Dårlig behandling af en loyal spiller fra Byen.

Meningerne er mange og jeg havde virkelig håbet du havde fået et par år mere under en ny træner, sådan dit talent ville skinde igennem.

Rasmus tak for alt, håber i det mindste det bliver til 1 div sådan vi stadig kan se dig på isen.

Alt vel i fremtiden og tillykke med fuldtids arbejdet hos IdeFA.
Inlæser kommentar felt.

Informationer til denne nyhed

Læst: 3530 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.1 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder