Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.11.2017 | Af: Michael Frederiksen

Redningsaktion efter kronhjort mislykkedes

Redningsaktion på Palmestranden mislykkedes. En kronhjort forvildede sig søndag eftermiddag ud i vandet. Beredskabet var tæt på at redde kronhjorten, som flere gange var inde på stranden, men den søgte hele tiden tilbage i vandet, og til sidst var den så langt ude, at Nordjyllands Beredskab måtte opgive aktionen.

 

Kronhjorten blev set ved 12-tiden på Englund, som er villakvarteret tæt på Palmestranden.

Kl. 12.45 var der vidner, der så den i vandet, og den forvirrede kronhjort forcerede først stenhøfden mellem Rønnerhavnen og Palmestranden og derefter stenhøfden på den sydlige side af Palmestranden.

I over en time stod kronhjorten næsten helt stille. Forbipasserede ringede efter hjælp, men det varede længe, inden Nordjyllands Beredskab dukkede op. Også Falck og Nordjyllands Politi kom.

På det tidspunkt var antallet af tilskuere efterhånden steget, og derfor blev et større område ryddet. Med en gummibåd forsøgte Nordjyllands Beredskab at lokke kronhjorten i land. Og bevæge sig kunne den i hvert fald stadig.

Den forcerede igen - et par gange - stenhøfden over mod Palmestranden. Flere gange var kronhjorten oppe på selve stranden, men hver gang søgte den forvirret igen ud i vandet.

Et skytte fra Falck var med i redningsaktionen, og han var klar til at skyde dyret, hvis det blev nødvendigt, men til sidst søgte kronhjorten så langt ud, at Nordjyllands Beredskab valgte at opgive redningsaktionen. Det var ved 16.30-tiden.

- Vi fik dyret helt op på stranden, men der stoppede det og vendte om og begyndte at svømme væk. Det er mørkt nu, og vi har opgivet at finde det ude i vandet, siger indsatsleder Dorthe Krogh fra Nordjyllands Beredskab ti TV2 Nord.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close