Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Rekordmange nordjyske råvarer hos Frank's i år

Frank og Bente Størup har i år valgt også at holde åbent i januar og februar.

Frank's Restaurant på havnen i Sæby holder i 2012 åbent hele året og serverer rekordmange nordjyske råvarer.

 

Tidligere var Frank's Restaurant lukket i januar og februar, men i år har indehaverne Bente Størup Stjerne og Frank Strørup valgt at holde åbent året rundt.

- Private og virksomheder i Sæby har altid været søde og rare. De støtter op om os, og derfor føler vi lidt, at vi skylder dem at holde åbent, når der måske ikke er så mange penge at tjene, forklarer Frank Størup til Kanal Frederikshavn.

Indtil 1. marts - hvor sæsonen for alvor begynder, bl.a. med Frank's populære fiske- og skaldyrsbuffet - er der åbent fra onsdag til søndag.

Gæsterne vil i år opleve, at Frank's får endnu flere nordjyske råvarer på menukortet.

- Tidligere var det måske 60-70 procent, men i år kommer vi over 90 procent, garanterer Frank Størup, der eksempelvis har fundet en æbleeddike, som kan afløse citronsaften på rødspætten.

Frank's nye chefkok har på samme måde eksperimenteret sig frem til en erstatning for den traditionelle karrysalat, som de fleste gæster sætter pris på, når de spiser sild.

- Men vi har jo ingen karry i Nordjylland, og derfor må vi finde en anden ting at servere. På den måde viser vi også gæsterne, hvad vi kan med vores mad i Nordjylland, og det har jeg det godt med, understreger Frank Størup.

Mellem jul og nytår købte han et parti økologiske æbler fra Æblegården Baksminde i Asaa. Sammen med Anders Bilgram fra Nordisk Brænderi i Fjerritslev er han nu gået i gang med at fremstille en nordjysk brændevin med fem forskellige smagsvarianter.

- Kaffe, te og peber er stadig på vores sorte liste, men den bliver mindre og mindre, smiler Frank Størup.

Frank's Restaurant præsenterer igen i 2012 flere spændende musiknavne i Sæby. 27. og 28. april spiller Rasmus Nøhr og Tobias Trier. Salget går forrygende, og der ventes fuldt hus til begge koncerter.

Fredag 1. juni vender Lis Sørensen tilbage til Frank's og giver en intimkoncert med sit band. Desuden er der genvalg til Sussi & Leo, når Frank's serverer julefrokost i 2012. Sussi & Leo spiller seks aftener i november og december.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Videographer

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 873 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder