Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

ReplayBand skriver historie i Maskinhallen


ReplayBand går lørdag aften for første gang nogensinde på scenen udelukkende med sine egne sange i nodestativerne. De fire "knægte" fra Frederikshavn er opvarmningsband i Maskinhallen til hovednavnet, Thomas Bjørnager Band.

 

ReplayBand er et ungt, lokalt rockband fra Frederikshavn. Forsangeren Jonas Munkholt er med sine 21 år alderspræsident. Bandet består derudover af 20-årige Kristian Mellergaard Henriksen (bassist og keyboard) og Alexander Markfoged (leadguitarist) samt 18-årige Emil Thomsen (trommer). 

- Det bliver spændende for os. Vi skal nok sørge for, at der bliver gang i Maskinhallen, så Bjørnager kan præstere, når han skal på, lover Jonas Munkholt.

ReplayBand vil helst ikke sammenlignes med eksisterende kunstnere, men – hårdt presset – indrømmer bandet, at Gasolin trods alt ikke er den dårligste sammenligning. Det er i hvert fald herfra, at de fire musikere henter en stor del af deres inspiration.  

- Men vi har vores helt egen genre, som andre unge mennesker i vores alder ikke er så meget til. Det er folkerock. Vi synes selv, at det er en charmerende genre, og i modsætning til de fleste andre bands synger vi på dansk. Det burde mange flere gøre, mener Jonas Munkholt.

ReplayBand går på scenen kl. 18.30. Thomas Bjørnaget Band spiller kl. 20.00.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 881 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 10 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
14-03 - Bjørnager og Replay leverede solid ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder