Gå til hoved-indhold
07. december 2022 - kl. 01.12

Restaurant Essens flytter på Essensgården

  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Tonny Kristensen: - Vejen fra jord til bord er cirka ét minut, og det er det, der tæller.
Af: Michael Frederiksen

Restaurant Essens i gågaden i Frederikshavn lukker. Sidste åbningsdag er 17. december. Herefter samler indehaver Tonny Kristensen alle sine aktiviteter på Essensgården ved Understed.

- Efter otte år i Danmarksgade er tiden inde til at skrive næste kapitel om Essens. Som altid er det de gode råvarer, der bestemmer, og netop derfor er beslutningen heller ikke svær. Vi flytter simpelthen Essens ud på Essensgården 1. januar 2023, oplyser Tonny Kristensen.

Lokalerne i gågaden i Frederikshavn overtager Tobias Vasant Hansen. Han er nyudlært kok i Restaurant Essens, og han åbner Restaurant Sæson i Danmarksgade 69.

Tonny Kristensen glæder sig til at gøre gæsternes oplevelse endnu mere personlig.

- Vejen fra jord til bord er cirka ét minut, og det er det, der tæller. Fisken får ikke så fremtræden en rolle mere. Der vil stadig være god fisk, men selvfølgelig vil de gode grøntsager fra vores store have, kød, vildt og andre gode sager fra området finde vej til tallerkenen, oplyser Tonny Kristensen.

Sidste åbningsdag i gågaden er 17. december. Alle gavekort til Restaurant Essens kan også bruges på Essensgården.

Der vil ikke være åbent tirsdag til lørdag, som gæsterne kender det fra Restaurant Essens i Frederikshavn. Der bliver derimod forskellige åbningsdage på Essensgården.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...