Gå til hoved-indhold
05. december 2017 - kl. 02.12

Restaurant NerD holder juleaften for ensomme

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Restaurant NerD i Frederikshavn holder åbent juleaften for gæster, som enten er enlige eller ensomme.

- Jeg skal ikke stå bag gryderne derhjemme og har derfor tænkt mig at bruge min tid og energi på at glæde andre, oplyser medindehaver Remon Thomas Krainer, Restaurant NerD.

I et opslag på Facebook søger han familier, enlige eller andre, hvis jul måske kunne være en smule grå, kedelig eller ensom.

- Jeg åbner dørene til Restaurant NerD og byder indenfor til en gratis jul med alt, hvad dertil hører. Er du én, jeg burde glæde, eller kender du én, så send mig en mail, lyder opfordringen fra Remon Thomas Krainer.

Han beder samtidig sine venner og bekendte om hjælp.

- Jeg håber at skulle glæde både børn, forældre og gamle og skal derfor bruge nogle julegaver. Kom ud af busken og give en gave. Alt stort som småt modtages med kyshånd, og jeg skal gøre alt for at rose jeres donationer på de sociale medier, lover Remon Thomas Krainer.

Restaurant NerD ligger på Frederikshavn Marina.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...