Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.06.2015 | Af: Kanal Frederikshavn

Rikke Skov Myrup og Kaja Kamp fortsætter i VH

Stregspilleren Kaja Kamp trækker også i Vendsyssel-trøjen efter sommerferien.
Vendsyssel Håndbold har forlænget aftalerne med Rikke Skov Myrup og Kaja Kamp.

 

- Rikke Skov Myrup har været en sikker sidste skanse i målet de seneste par sæsoner, og derfor er vi utrolig glade for, at hun har valgt at fortsætte i klubben. Sammen med Rikke har Kaja Kamp valgt at tage endnu en tørn for os. Kaja har jo hendes plads inde på stregen, hvor hun med et kæmpe fighterhjerte altid ofrer sig for holdet, siger direktør Jan Hansen.

De to spillere ser frem til den kommende sæson i Vendsyssel.

- Der bliver lavet nogle tiltag i klubben i den kommende sæson, som vi spillere også er med inde over. Det betyder, vi bliver involveret i klubben - ikke kun på, men også uden for banen - og det ser vi frem til, for vi er som spillere selv med til at skabe ideerne og dermed også udviklingen, siger de.

Vendsyssel Håndbold har de seneste par måneder haft samtaler med hele truppen.

- Spillerne har den seneste måneds tid haft mulighed for at blive trænet af vores nye træner, og det har være en vigtig del, inden der tages beslutninger af spillerne. Samtalerne og træningerne har nu ført til, at flere spillere vælger at fortsætte i Vendsyssel Håndbold. For os i klubben er det vigtigt, at der er den rigtige kemi på og uden for banen, for med det er vi sikre på optimale præstationer fra alle. Vi har ikke skruet ned på ambitionsniveauet, og derfor er det vigtigt, vi tager den tid, der skal til for at skabe truppen og rammerne, understreger Jan Hansen.

Han bekræfter - som Kanal Frederikshavn skrev i onsdags - at Ditte Aaen, Line Hedegaard og Emma Laigaaard forlader Vendsyssel. De to sidstnævnte fik begrænset spilletid i den forgangne sæson.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close