Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.08.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Roblon nedjusterer forventninger til 17/18

I april opjusterede Roblon i Frederikshavn sine forventninger til 2017/18. Nu skrues de ned til at lavere niveau end ved årets start.

 

Det fortæller Roblon i en melding til børsen tirsdag. Forklaringen er, at kunderne på forretningsområdet Composite udskyder projekter, så de ikke køber Roblons produkter i år alligevel.

Der er i øvrigt tale om projekter, som i forvejen var udskudt fra andet kvartal, hvor ordreindgangen faldt 27 procent til 33,3 mio. kr., til andet halvår.

- En del af de allerede udskudte projekter vil blive udskudt yderligere og dermed tilgå det nye regnskabsår 2018/19, forventer Roblon nu.

Grundet de forsinkelser samt en ventet forskydning i koncernens produktmix nedjusterer Roblon forventningerne for regnskabsåret 2017/18.

Nu ventes en omsætning i niveauet 235 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter mod tidligere 255 mio. kr., og overskuddet før skat bliver kun omkring 20 mio. kr. mod en tidligere prognose om 28 mio. kr.

I 2016/17 var omsætningen knap 199 mio. kr. og overskuddet før skat knap 22 mio. kr., mens forventningen ved starten af året - inden opjusteringen i april - var henholdsvis 235 mio. kr. og 25 mio. kr.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Amalie S. Frederiksen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close