Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Rock-publikum utilfreds: Nephew spiller for tidligt

Nephew skal både spille i Odense og Frederikshavn lørdag 23. maj, og derfor går de allerede på scenen i Frederikshavn kl. 13.30.

Nephew bliver første band på scenen om lørdagen, når Sportens Venner 22. og 23. maj arrangerer Rock i Frederikshavn på Knivholt. Det valg falder ikke i god jord hos publikum.

 

- Det er en hån mod dem og publikum. Vi vil have Nephew til at slutte af med et brag af en fest, skriver Emil Sørensen på Facebook.

Brian Kristensen lufter også sin kritik på Facebook:

- Magen til dårlig planlægning skal man da kikke langt efter. Nephew er lørdagens store navn, og så smider man dem først i køen.

Lone Andersen har denne kommentar:

- Hvor er det dårligt, at Nephew skal spille allerede 13.30. Det er ikke gennemtænkt.

Uffe Hansen fra Sportens Venner oplyser, at der er en god og logisk forklaring på, at Nephew ikke lukker og slukker sent lørdag aften.

- Nephew giver også koncert i Odense denne lørdag, så vi havde kun denne mulighed, hvis de skulle spille i Frederikshavn. Jeg tror, det bliver rigtig godt. Vi har tidligere haft Big Fat Snake til at åbne om lørdagen, og det var en stor succes, fortæller Uffe Hansen.

Årets program:

Fredag store scene:
18.00 Anne Linnet
20.00 Johnny Madsen
22.00 Kim Larsen & Kjukken

Fredag "den bette scene":
17.00 Sys Bjerre
19.15 Die Herren
21.15 Die Herren

Lørdag store scene:
13.30 Nephew
16.00 Michael Learns to Rock
18.00 Hush
20.00 Gnags
22.00 Runrig

Lørdag "den bette scene":
12.30 Superstition
15.00 Superstition
17.15 Tournesol
19.15 Østre Gasværk
21.15 Østre Gasværk

London Pubben:
Poul Adrian Warren


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 748 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder