RoomOne og Eframe.dk flytter under samme tag
RoomOne, Wellbeing og Spa, flytter i større lokaler. Det er tredje gang på et år, at RoomOne skifter adresse. Denne gang går turen fra Havnegade til første sal i Danmarksgade 59, hvor RoomOne flytter ind sammen med fotografen Eframe.dk.
- Min nye placering giver mig mulighed for at lave endnu flere spændende workshops, kurser og venindeaftener, fortæller RoomOnes indehaver, Charlotte Nielsen.
Hun har også indgået et spændende samarbejde med Skagen Strand, som tilbyder velværeophold.
Eframe.dk ejes af Charlotte Nielsens mand, Preben Nielsen. Han har indtil nu drevet sin virksomhed hjemmefra, men glæder sig til at få sit eget studie i Danmarksgade.
- Det giver nogle helt andre muligheder, end jeg har i dag, siger Preben Nielsen.
Eframe.dk har specialiseret sig i erhvervsfotografering til blandt andet hjemmesider og brochurer.





































