Ros til FfI's U13-drenge - men hård kritik af SEIF

FfI's dygtige U/13-A fodbolddrenge gik ubesejret igennem A-rækken og skal derfor til foråret prøve kræfter med Mesterrække-2.

Følgende 14 spillere var med til at vinde A-rækken:
Lasse Fjordbak, Jeppe Toldbod, Jeppe Mikkelsen, Simon Rasmussen, Jeppe H.C., Emil Lovén, Jonas Bundgaard (anfører), Tim Møller (topscorer med 12 mål), Mathias Fischer, Andreas Uhrenholdt, Thomas Donbæk, Jeppe Kold, Christoffer Marcussen og Kristian Jensen

Trænerteamet:
Jonas Petersen (cheftræner), Martin Værens (målmandstræner), Anders Holm (assistent) og Rune Sønderby (hjælpetræner), Søren (holdleder).

Sæsonen startede for drengene uden en cheftræner, hvilket var meget beklageligt fra FfI's ungdombestyrelse, men heldigvis blev der, et par dage efter første turneringskamp, fundet en løsning, hvor jeg blev kontaktet, om jeg ville overtage drengene. Før sæsonen havde jeg sagt nej tak til netop dette tilbud, da jeg ikke mente, jeg havde nok tid på grund af mine studier i Aalborg. Men efter en del forhandlinger kom vi frem til en løsning, der kunne passe ind med mine studier, hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt i dag. Jeg ser frem til hver eneste træning, og jeg kan se en positiv udvikling hos drengene fra uge til uge.

Efter jeg startede på jobbet, kom drengene, mine assistenttrænere og jeg frem til en fælles målsætning for sæsonen. Den var, at førsteprioriteten 100 procent var at talentudvikle drengene og derefter skulle resultaterne komme i  anden rækkefølge. Men det skulle helst ende frem mod en Top 3placering i A-rækken. Umiddelbart var dette et lidt forsigtigt mål for sæsonen, men jeg var dog også sikker på, at drengene og os trænere inderst inde gik 100 procent efter en af de to oprykningspladser.

Målet lykkedes over alle mine realistiske forventninger med syv sejre, tre uafgjorte og ingen nederlag. Det gav i alt 24 point og en sikker førsteplads i rækken med en målscorer på 43-11. Sæsonens højdepunkter var der mange af, men 5-1 sejren mod Brønderslev og den fantastiske 12-1 sejr mod SVIF står tilbage i mine og drengenes største minder fra sæsonen. Herudover husker vi specielt også vores hjemmekamp mod Hjallerup i tredjesidste spillerunde, hvor vi kunne sikre oprykningen, hvis vi besejrede dem. Det gjorde vi overbevisende med en 5-1 sejr, hvorefter en fest med børnechampagne, trænerkast, sejrssange og jublescener frem mod de mange forældre og familiemedlemmer kunne begynde.

Jeg ser hermed tilbage på en fantastisk efterårssæson med rigtig mange gode minder fra både kampe, men også fra mange træninger og sociale events. Vi spillede for eksempel minigolf, hvor der selvfølgelig ikke var nogen, der kunne vinde over mig - uden snyd i hvert fald. Dette var en skøn begivenhed, hvor spillerne, forældre og os trænere blev rystet mere sammen, hvilket helt sikkert har været med til at styrke os som hold i denne sæson.

Jeg ser desværre også tilbage på en sæson med den månedslange forfærdelige sag mellem Strandby/Elling og FfI omkring spillertilladelser til to unge Strandby-spillere, der ønskede at prøve deres talent af i FfI i denne efterårssæson, men det kunne desværre ikke lade sig gøre på grund af Strandbys barnlige opførsel.

Desværre havde Jeppe Drejer og Christian Ørtegren allerede spillet en kamp for Strandby i første spillerunde, fordi Strandby manglede spillere til deres første turneringskamp. Drengene blev lovet af Strandby, at de ikke ville blive låst, og at denne ene kamp for dem ikke ville komme i vejen for deres store ønske om at prøve deres store talent af i FfI. Og her tog Strandby så grueligt fejl! For drengene ville jo netop blive låst til Strandby i hele denne halv-sæson.

Vi havde dog snakket med JBU og de fortalte os, at hvis ”bare” Strandby ville skrive et lille brev, hvori der stod, at de havde lavet en fejl, og at de ikke ville stille sig i vejen for drengenes skifte til FfI i denne sæson, så kunne drengene sagtens skifte. Men Strandby var meget barnlige og ville ikke give deres accept.

Jeg fatter ikke en meter af, hvad Strandby synes, de fik ud af dette stunt! Dette medførte kun, at de to håbefulde drenge, der jo bare havde lyst til at spille deres store hobby, desværre ikke kunne komme til at spille flere kampe i denne sæson. For de ville jo ikke spille i Strandby mere – de VILLE til FfI.

Ærgeligt, at deres store talent måtte opbremses, bare fordi Strandby ikke ville give slip for drengene. I stedet har de to drenge mødt op til hver eneste FfI-træning og stået på sidelinjen til både FfI's hjemme- og udekampe. Meget flot engagement. Jeg ser meget frem til at se dem i aktion til foråret, hvor de HELDIGVIS ikke længere vil være ”låst” til Strandby.

Jeg vil gerne til slut sige mange tak for de gode samarbejde mellem os trænere og sige mange tak for forældrenes fantastiske støtte og opbakning til samtlige hjemme- og udekampe. Der har stort set altid været mellem 25 og 35 forældre, søskende og familiemedlemmer til vores kampe, og det har helt sikkert hjulpet drengene til at yde deres allerbedste – fortsæt endelig med det til foråret!