Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.10.2011 | Af: Lars Andersen

Sådan: White Hawks vinder 5-0 over tophold

Christian Schioldan var en af aftenens fem målscorere for Frederikshavn White Hawks - i udebane sejren over Herlev Eagles. Schioldan har dermed scoret fire mål i denne sæson.

Syvende gang blev lykkens gang for Frederikshavn White Hawks. Miroslav Lipovsky holdt buret rent, og White Hawks nettede hele fem gange i udekampen mod topholdet Herlev. Tredjekæden stod for tre ud af i alt fem scoringer til høgene. Powerplay-spillet for frederikshavnerne fungerede også godt og indbragte de sidste to scoringer – derved kom tre gode point i hus efter en velfortjent 5-0 sejr.

 

Forinden aftenens kamp var der blevet givet grønt lys til White Hawks to tryout-spillere # 86 Kristoffer Jonsson og # 61 Jakub Rumpel. De spillede igen med for høgene i tredjekæden, hvilket betyder, at de har fået kontrakt for resten af sæsonen.

Det skulle vise sig at være ganske udmærket for frederikshavnerne. Allerede efter 2:28 i første periode viste tredjekæden og især # 61 Jakub Rumpel sit værd og bragte uassisteret White Hawks foran med 1-0 – på White Hawks' bare andet skudforsøg i kampen.

White Hawks holdt standarden i størstedelen af første periode, hvor Herlev kun kom til to reelle afslutninger indenfor de første 13 minutter. Herefter fik White Hawks keeper, Miroslav Lipovsky, en to minutters holding udvisning – og selv om Herlev i den efterfølgende overtalsperiode fordoblede sin skudstatistik, lykkedes det ikke Herlev at score i første periode. Der var dog mere i frederikshavnerposen – høgene stod for periodens sidste scoring knap fire minutter før pausen. Denne gang var # 8 Greg Jacina på pletten og scorede i powerplay. Længere tids scoringspause fra canadieren var dermed slut.

Anden periode var meget lige mellem de to mandskaber. Dog havde Herlev tre overtalsperioder, men White Hawks-defensiven og keeper Miroslav Lipovsky holdt Herlev fra fadet og sjællænderne fik heller ikke scoret i anden periode.

- Generelt vil jeg især rose vores backs og målmand. De gjorde det godt i aften, siger en tilfreds White Hawks-kaptajn, Mike Grey.

White Hawks' tredjekæde var på pletten igen i anden periode. Denne gang var det backen # 2 Mike Martin, som på assist fra # 86 Kristoffer Jonsson gjorde det til 3-0 for høgene. Det var Martins første mål i AL-Bankligaen i denne sæson. Stillingen 3-0 holdt anden periode ud.

I tredje periode var det Herlevs tur til at redde sig tre udvisninger. De to af dem faldt til gamle skråsikre Jesper Duus fra Herlev, som ellers med sin mangeårig erfaring burde vide, at udvisninger ikke er vejen frem, når man i forvejen er bagud. Det bevirkede desværre for Herlev, at de kom endnu længere bagud - # 4 Christian Schioldan fra White Hawks gjorde det nemlig til 4-0, imens Jesper Duus sad i udvisningsboksen. Blot 1:12 efter blev det til 5-0 for høgene. Igen var det tredjekæden, som var på banen og # 85 Nikolaj Nedermark slog sejren fast og blev aftens sidste målscorer. Nedermark scorede også i tirsdags mod AaB.

Hermed fik Frederikshavn White Hawks sin første udebanesejr i denne sæson, og ikke nok med det – keeper Miroslav Lipovsky holdt buret rent for første gang iført White Hawks-spilledragten.

Med sejren passerede høgene både AaB og Esbjerg i stillingen.

På lørdag er der ishockey igen, når Frederikshavn White Hawks hjemme i Scanel Hockey Arena tager imod Copenhagen Hockey, som i aftes tabte 4-6 hjemme imod Rødovre.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Eframe.dk

VideoerTilføj video

Kommentarer

Henrik Hurup, 22-10-11 08:11:
Dejligt med en klar sejr. Det var specielt opløftende, at der tilsyneladende blev benyttet 4 kæder. Så skal CPH besejres på idag, så vi kan starte en stime :)
Rudi Hansen, frederikshavn 21-10-11 22:28:
Super fint... Fortsæt i den samme dur der... så skal vi nok kravle op af i tabellen ;)..

Dejligt at Kenni ikke fik så store skader som frygtet, Han gør det godt i år synes jeg :)..

Det virker til at Hc måske har fået styr på spillet? :)..

Glæder mig super meget til Lørdag aften mod Copenhagen... Håber på et mål orgie af den anden verden i WH's favør vel at mærke :)
Jesper Andreasen, 21-10-11 12:53:
Sådan drenge, kanon!
Så mangler vi bare at få sådan en opvisning hjemme :-)

Mon vi kan køre nogle hold trætte, når vi lige pludselig har unge med og en 4 kæde...jamen er det ikke fantastisk...HC har lyttet til pøblen...bob bob ;-) bred trup når Bjerrum er tilbage, super!

Nu har jeg måske alligevel tid lørdag!
Flemming Tronbak, Frederikshavn 20-10-11 23:48:
Herligt at følge kampen på "live opdatering" iaften - turde næsten ikke tro på det, men er bare tudeglad på holdets vegne - for med 5 forskellige målscorere, en stærk defensiv og dermed en "shut out" til Lipovsky må sejren mere tilskrives en helhjertet holdindsats end et resultat af HC's knivskarpe iagttagelse "...vi mangler bare nogle point..." Så lad disse 3 point være de første af mange .... på forhånd tak!
Dejligt at Rumpel og Jonsson er kommet så godt igang - og Nedermark har scoret i de sidste to kampe..... Har opsvinget bidt sig fast? - håber det !
Mads Pedersen, 20-10-11 22:20:
Tak tak tak tak tak.. Fik jeg sagt tak? :)

Virkelig en dejlig og tiltrængt sejr. Fantastisk!!

Informationer til denne nyhed

Læst: 1866 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.5 af 5 fra 13 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder