Gå til hoved-indhold
02. juni 2015 - kl. 00.06

Sådan brevstemmer du inden folketingsvalget

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Hvis du ikke har mulighed for at møde op personligt og stemme til folketingsvalget torsdag 18. juni, kan du brevstemme.

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstedet, har du mulighed for at ansøge om at stemme i hjemmet.

For at søge om dette skal du ringe til Borgerservice på telefon 98 45 50 43. Det er også muligt at få udleveret ansøgningsskema af din hjemmehjælper eller hjemmesygeplejerske.

Borgerservice skal modtage din ansøgning senest mandag 8. juni kl. 12. Borgerservice vil snarest herefter kontakte dig for at aftale tidspunkt for stemmeafgivning.

Det er allerede nu muligt at brevstemme i Borgerservice. På hverdage kan der brevstemmes i følgende tidsrum:

Borgerservice Skagen og Frederikshavn:

Mandag og tirsdag: Kl. 10.00-15.00
Onsdag: Kl. 10.00-15.00
Torsdag: Kl. 10.00-17.00
Fredag: Kl. 10.00-14.00

Borgerservice Sæby:
Mandag og tirsdag: Kl. 10.00-15.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: Kl. 10.00-17.00
Fredag: Kl. 10.00-14.00

Derudover kan der brevstemmes i Borgerservice Skagen, Frederikshavn og Sæby lørdag 6. og lørdag 13. juni fra kl. 10.00-13.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...