Restaurant Frank’s i Sæby kan lørdag 31. oktober kl. 21.30 præsentere et af landets måske kommende store navne på musikscenen, bandet Superspark, hvis medlemmer stammer fra Sæby.
- Vi er glade for at kunne byde Sæby-drengene velkommen hjem til Sæby, og vi er utrolig glade for, at de hos os kan præsentere deres nye cd, der udkommer i begyndelsen af oktober, siger restauratør Frank Størup.
Han arbejder intenst på at gøre sin restaurant i Sæby til et godt musiksted, hvor en helaftensmenu byder på god mad og drikke tilsat dejlig musik i hyggelige omgivelser.
Superspark dyrker enkle, men eftertænksomme tekster og et omkvæd, man kan synge med på. Alle hverdagens små og store hændelser bliver taget op med omhu. Frygten for den fagre voksne verden og saftige sidespring bæres oppe af træfsikre og fængende melodier.
5. oktober udkommer bandets første single, Smuk Symbiose, og dermed markeres en ny begyndelse for drengene i Superspark. I forbindelse med udgivelsen tager bandet på en unplugged-turné rundt i Danmark.
31. oktober kommer drengene hjem til fødebyen Sæby, hvor de optræder på "Frank's".
Superspark består af: Martin Christensen, vokal Thomas Christensen, guitar og vokal Kristian Nitzsch Kristensen, guitar Mikkel Langballe, trommer
Læs, se og hør mere her: www.superspark.dk www.myspace.com/supersparkband