Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.02.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Sæby-brødre vil på landsholdet i futsal

Daniel og Tobias Overlade fra Skjold Sæby toppper den hjemlige topscorerliste i futsal.

Søndag 27. februar spiller Skjold Sæby for andet år i træk, om DM-medaljer i Futsal. Futsal er den sydamerikanske form for indendørs fodbold. Futsal er nu en officiel diciplin under DBU, og en sejr her giver adgang til den europæiske Futsal-turnering. Der følger også en rar check på 25.000 kr. til vinderklubben.


 

DM-stævnet afvikles i Valby-hallen med fire deltagende hold. Der spilles to semifinaler, hvor Sæby gerne skulle vinde den ene og dermed for andet år i træk være i en DM-finale.

Asger Mortensen, formand i SKJOLD, siger:

- Vi håber, at den øgede opmærksomhed på landsplan omkring Futsal vil munde ud i, at DBU etablerer et officielt landshold. Det vil styrke sporten og være en yderligere gulerod for de bedste spillere at gå efter.

Når det kommer, er SKJOLD klar med både målmand og målscorere. Stefan Henriksen, der er fast målmand på klubbens hold, har vist meget stor klasse og anses for at være den klart bedste målmand i ligaen.

Og med de to målscorere, der ligger nr. et og to på topscorerlisten, med 16 og 14 scoringer, bliver Daniel og Tobias Overlade svære at komme uden om, når et landshold skal udtages.

- Nu skal vi først til Valby og kæmpe om DM-medaljerne, og så må vi håbe, at DBU får gang i et nyt landshold, som helt sikkert vil være med SKJOLD-spillere i truppen, fastslår Asger Mortensen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 596 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder