Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.03.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Sæby direkte i TV2 News, da Skjold vandt DM-sølv

Skjold Sæby tabte DM-finalen, men spillerne jublede over sølvmedaljerne og direkte sendetid på TV2 News.

Skjold Sæby IF's herrer vandt overraskende DM-sølv i futsal. Det er første gang i klubbens historie, at Skjold vinder DM-medaljer. Timingen må siges at være perfekt, da Skjold i maj fejrer sit 100 års jubilæum.

 

Finalestævnet blev afviklet i Bramdrupdam-Hallerne i Kolding. Sæby besejrede i semifinalen favoritterne fra Sport Italia med 4-2. Kampen bød på fight og masser af tekniske finesser.

Sæby bragte sig foran med 2-0, men sjællænderne udlignede kort før tid til 2-2. Herefter satsede Sport Italia alt, men det kostede i den anden ende, og Sæby vandt kampen 4-2.

Finalen blev som en intens affære mellem de dobbelte forsvarende danmarksmestre fra BGA og Sæby. Desværre for sæbynitterne vandt BGA med 5-2. Vendelboerne måtte erkende, at fysikken ikke fulgte viljen. En flot finale, der sikrede et futsal-hattrick til den københavnske vestegn.

BGA-træner Nikolai Saabye roste efter kampen finalestævnets to jyske hold:

- Jeg er meget imponeret over især det, de jyske hold viste i dag. De var noget stærkere, end vi havde forventet. Det er tydeligt, at vi bliver bedre og bedre til futsal i Danmark – og jeg glæder mig til igen at vise de danske farver i Europa. Jeg håber, at vi denne gang kommer endnu længere.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 478 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
02-12 - Landsdækkende futsalliga har deltag...
26-08 - Ny fodboldrobot afprøves eksklusivt...
19-05 - Karim Zaza og co. spiller torsdag p...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder