Gå til hoved-indhold
02. januar 2020 - kl. 12.01

Sæby Søbad: Restaurant indgiver konkursbegæring

  • 1 af 4
    FOTO: Sæby Søbad
  • 2 af 4
    FOTO: Sæby Søbad
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Kanal Frederikshavn

Restaurationsselskabet Sæby Søbad ApS har indgivet konkursbegæring til skifteretten.

På trods af en omsætning på seks millioner kroner ser bestyrelsen sig ikke i stand til at drive restauranten videre.

- Det begrunder vi med, at vi står foran en lavsæson, hvor vores likviditet er helt i bund, og vi har ikke mulighed for at skaffe den likviditet, vi har behov for eller få fornyet den kassekredit, vi har haft, oplyser bestyrelsen.

Restaurationsselskabet Sæby Søbad ApS har forsøgt at få en aftale med udlejer om udsættelse med betaling af husleje.

Der er skiftet ledelse tre gange kort tid, og der er mod selskabet rejst krav fra to fratrådte medarbejdere. Det er krav, som bestyrelsen finder uberettigede.

- Den seneste beslutning om bistand til drift har vist sig at være fornuftig, men for sen. Vi må konkludere, at det med udsigten til en lavsæson, ingen kassekredit og begrænset likviditet vil være uforsvarligt at fortsætte driften, erkender bestyrelsen.

Restaurantens ordrebog er ifølge bestyrelsen positiv. Håber er derfor, at nogen med hjertet på rette sted vil kontakte kurator og videreføre driften - til gavn for byen og alle, der har hjulpet og bidraget.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...