Gå til hoved-indhold
05. juli 2016 - kl. 03.07

SafeEx: Lavere oliepriser giver vækstambitioner

  • 1 af 4
    FOTO: Privat
  • 2 af 4
    FOTO: Privat
  • 3 af 4
    Fra venstre ses maritim erhvervskonsulent Allan Hejslet, MARCOD, CEO René Larsen, SafeEx, salgsdirektør Henrik Andersen, SafeEx, og erhvervskonsulent Per Frank Hansen, Erhvervshus Nord.
  • 4 af 4
    Fra venstre ses maritim erhvervskonsulent Allan Hejslet, MARCOD, CEO René Larsen, SafeEx, salgsdirektør Henrik Andersen, SafeEx, og erhvervskonsulent Per Frank Hansen, Erhvervshus Nord.
Af: Kanal Frederikshavn

De lave oliepriser har gjort flere offshoreselskaber åbne overfor ny, kostbesparende teknologi. Det mærker SafeEx i Frederikshavn, der udvikler og sælger inspektions-og vedligeholdelsessoftware. 

SafeEx i Frederikshavn udvikler og sælger inspektions- og vedligeholdelsessoftwaren af samme navn, som gør de lovpligtige Ex-inspektioner (high eksplosive) og andre inspektioner på særligt borerigge hurtigere, mere sikre og billigere end den traditionelle metode med pen og papir, som stadig bruges mange steder.

- Ved en inspektion med pen og papir er der ingen garanti for, at personen rent faktisk har været ude at tjekke de enkelte komponenter. Samtidig er det tidskrævende, og der kan der ske manuelle fejl, når det hele skal tastes ind på computer efterfølgende. Med SafeEx er der monteret en RFID-chip på de enkelte dele med et unikt nummer, som så scannes med en tablet. Informationerne ryger direkte ind i et centralt system, som alle kan logge på, og du kan vedhæfte billeder af fejl og mangler. Det giver en langt større sikkerhed, bedre dokumentation og kortere inspektionstid, forklarer salgsdirektør Henrik Andersen.

SafeEx-softwaren foretage alle former for inspektioner, som gør softwaren unik i forhold til konkurrenter, som har et mere enstrenget system, der kun kan foretage specifikke inspektioner på for eksempel slanger eller commissioning, ifølge SafeEx.

I første halvår af 2015 mærkede SafeEx, ligesom mange andre leverandører til offshoreindustrien, konsekvensen af de faldende oliepriser. Alt frøs til, og de måtte se ordrer blive aflyst. Men i det sidste halvår af 2015 vendte det for SafeEx, som er kommet ud med et positivt resultat og forventer det samme for 2016.

- Vi oplevede før prisfaldet, at det kunne være svært at komme igennem hos olieselskaberne, men nu er de nødt til at lytte. De er blevet mere opmærksomme på nye systemer, som kan optimere deres arbejdsgange og kostreducere. Med SafeEx kan de reducere deres omkostninger med 30-50 procent og med en return of investment på 6 til 12 måneder. Udfordringen er, at markedet er nervøst, og selskaberne ikke altid har pengene til at investere lige nu. Men stabiliserer olieprisen sig på omkring 50 dollars, så tror vi på, at det bliver nemmere for os at sælge softwaren. Vi har derfor store forventninger til 2016, siger Henrik Andersen.

SafeEx er én af blot 30 maritime vækstvirksomheder i Nordjylland, der har fået støtte fra Det Maritime Vækstprogram, som administreres af det maritime center MARCOD. Virksomheden har fået hjælp til ansøgningen af det lokale erhvervskontor Erhvervshus Nord og kun de mest ambitiøse, maritime vækstvirksomheder i Nordjylland har kunnet søge støtte. SafeEx har fået 150.000 kroner i støtte til at få udarbejdet en vækst- og strategiplan.

- Sådan et program er fantastisk for os. Det kan være svært at overbevise bestyrelsen om, at man skal investere i nye projekter, men som pludselig bliver mulige, når man kan få et tilskud til aktiviteten. Det gør det muligt for os at sætte gang i flere udviklingsaktiviteter, end vi ellers ville kunne. Vi har en god tro på fremtiden med vores nuværende aktiviteter, så vi håber, at 2016 kan indfri forventningerne, siger Henrik Andersen.

Softwaren er for nylig blevet godkendt til NATO-brug, for eksempel på deres køretøjer og skibe, hvor der jævnligt foretages inspektioner. Og SafeEx er solgt til Hempel i Kroatien, som laver maling til skibe, samt til Arla, der er ved at installere systemet på et mejeri i Rusland.

SafeEx’s software er i dag installeret på omkring 30 units, som dækker borerigge, produktionsplatforme og FPSOs (Floating Production, Storage and Offloading). Kunderne tæller store aktører som Maersk, Seadrill, Aker Solutions, BW Offshore, Dong Energy, Noble Drilling, Trese/Pemex, Semco og Petronas. 80 procent af kunderne er udenlandske, og SafeEx har agenter i otte forskellige lande. Hovedkontoret ligger på Frederikshavn Havn med ni ansatte.

Billedtekst: (fra venstre) 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...