Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Salg af blomster forbudt ved "Skibet" i gågaden

Det er i orden at sælge blomster ved "Skibet", når FREDERIK laver arrangementer i gågaden, men på almindelige handelsdage skal det ikke være tilladt, mener Teknisk Forvaltning i Frederikshavn Kommune. (Foto: Knud Erik Pedersen)

Butik Marguerite får ikke lov til at sælge blomster ved "Skibet" ved indgangen til den nye gågade i Danmarksgade Nord. I hvert fald ikke, hvis det står til Teknisk Forvaltning i Frederikshavn Kommune.

 

Det er handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK, som har søgt kommunen om tilladelse til - i samarbejde med Butik Marguerite - at lave en stadeplads med salg af blomster hver lørdag frem til 1. juni.

Formålet var bl.a. at trække endnu flere mennesker op i den nordlige ende af gågaden, men forvaltningen anbefaler politikerne at sige nej. ”Skibet” og strækningen fra Kirkepladsen til Skolegade skal benyttes til udeservering, musiske og andre kulturelle aktiviteter.

Butik Marguerite har allerede to gange i år solgt blomster ved "Skibet", men det var begge gange som en del af større arrangementer i FREDERIK-regi. Her disponerer FREDERIK over de arealer, som ikke i forvejen er udlejet.

Men på dage, hvor der ikke er arrangementer i byen, må Butik Margurite ikke sælge blomster ved "Skibet". Forvaltningen anbefaler i stedet forretningen, at den lejer en stadeplads på Kirkepladsen, som er godkendt til torvehandel.

Teknisk udvalg behandler sagen på sit møde torsdag.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Keld Gydum, Frederikshavn 06-05-09 10:34:
Rettelse: Hvordan man end ønsker at se det - som oplevelse - som udvikling - som et gode - så er Gågade Nord blevet et misfoster, som ikke fungere med resten af "Strøget" og det må da siges at være en katastrofe .. men også en katastrofe som jeg er IKKE ene om at kunne se ...

Der smuttede et nok så vigtigt ord IKKE .... !
Keld Gydum, Frederikshavn 06-05-09 10:31:
Endnu engang må man tage sig til hovedet ..... Og artiklen her viser på bedste vis, hvordan man arbejder med hovsaløsninger og hvordan man efter mit skøn burde stramme op på brugen af offentlige områder ... "Skibet" er et udmærket eksempel - et andet er Lodstorvet ... det er som om Frederikshavn Kommunes Forvaltning på strøgområdet sejler i ordet bogstavelige forstand ... Vi har Nordjyllands dyreste Torv Kirkepladsen .. når vi tager kvadratmeter prisen, og så vil man absolut bruge indgangen til Danmarksgade Nord til Markedsplads i stedet ...
Gad vide om den tiltagende "ude servering" var planen da man lavede Danmarksgade Nord til Gågade i gl. dage mener jeg det hed sig at man som Restauratør skulle kunne bidrage med et rimelig antal parkeringspladser i forhold til sin forretning ... er det noget man i dag helt har glemt.
Jeg er selv opvokset i Restaurations branchen ... og har fulgt samme på godt og ondt ... på mig virker udviklingen en grad hysterisk .. ikke mindst i Frederikshavn. Det er som om man ikke kan få nok - og det virker som om Kommunen ikke kan få solgt vores Gågade voldsomt nok .. uden dog at have en overordnet plan for samme. For mig at se startede det med Lodstorvet ... nu er der så kampen om "Fregatten" et legested for børn og barnlige sjæle, et manifest over byens tåbelige udvikling ... Hvem har mest ret til Gågaden og Byens Torve, og er de i øvrigt skabt til at være "pegemaskiner" eller til at forskønne Byen ... man kan hurtigt blive i tvivl. Og er man rigtig i tvivl kan man jo blot tage Nytorv med Bovins Stenbider - så bliver man da for alvor i tvivl.
Det ku' være så godt og så er det faktisk skidt!
Et sted forstår jeg at de forretningsdrivende i Danmarksgade Nord ikke er tilfredse med deres gågade - jeg synes det kan ses hvorfor - gågade Nord er DØD - og her kan man jo undre sig over at man ikke på det rigtige tidspunkt råbte NEJ TAK til Gågade Nord .. det er en dyb fejl i udvikling Danmarksgade Nord og en fejl man nok desværre aldrig får entret ...
Hvordan man end ønsker at se det - som oplevelse - som udvikling - som et gode - så er Gågade Nord blevet et misfoster, som ikke fungere med resten af "Strøget" og det må da siges at være en katastrofe .. men også en katastrofe som jeg er ene om at kunne se ...

Informationer til denne nyhed

Læst: 321 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
31-08 - Åbent i lørdags - nu er butikken tø...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder