Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.07.2010 | Af: Bente Bjerregaard

Sallie Sigsgaard ny formand i Inner Wheel

Sallie Sigsgaard (t.v.) afløser Bente Holm Bjerregaard som formand.

Kvindeorganisationen Inner Wheel i Bangsbostrand/Frederikshavn har fået ny præsident. Sallie Sigsgaard har overtaget præsidenterhvervet efter Bente Holm Bjerregaard.

 

Inner Wheel er et kvindenetværk med plads til personlig udvikling, venskabelige relationer og engagement i hjælpearbejde. Inner Wheels logo er et hjul, der symboliserer rotationsprincippet, som på skift giver medlemmerne mulighed for at tage medansvar for klubbens medlemmer.

Udover Sallie Sigsgaard består bestyrelsen af Birthe Kammer Mortensen, Bente Holm Bjerregaard, Anette Sundbøl, Birgit Bøgvad, Jette Larsson, Henriette Langthjem og Gitte Riishøj.

Kædeoverrækkelsen foregik i fornemme omgivelser og med udbringelse af champagneskål i riddersalen på Voergaard slot. Her begyndte Inner Wheel dette års sidste møde, inden middagen blev indtaget i de sædvanlige rammer i Møllehuset.

Pigerne mødes en gang om måneden, hvor de spiser sammen. Men hvad der ellers sker på møderne, er meget afvekslende. I løbet af det sidste år har vi bl.a. været på byvandring med arkivar Erik Christensen, hørt foredrag om Tankefeltterapi ved Peter Mygind, besøgt Kina, Sydafrika og diverse Krigszoner igennem diverse foredragsholdere, lavet gourmetmad og været på virksomhedsbesøg.

På landsplan støtter klubberne hvert år et godt formål. I år er den fælles støtte gået til Foreningen for børn med livstruende sygdomme ”La Vida”. Men også i klubregi bliver der doneret penge ud til godgørende formål.

Bangsbostrand Inner Wheel har i år givet 21.000 kr. til forskellige lokale og internationale foreninger/projekter. Her er det Børns VoksenVenner, Frederikshavn Blinde Idræt, nødhjælpskasser til Haiti og børn i Katowiche, der har modtaget donationerne.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Bente Bjerregaard

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 833 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.3 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder