Sandwich-restaurant fint fra start i gågaden
Solen skinnede på Subway, da sandwich-restauranten onsdag med stor succes åbnede i gågaden i Frederikshavn. Subway er rykket ind i de lokaler, der tidligere husede Skoringen – det vil sige, at Subway er nabo til Svaneapoteket, tæt på Fisketorvet.
Restauranten satser på et hyggeligt cafémiljø og vil gerne skabe liv i gågaden. På længere sigt bliver det også muligt for gæsterne at sidde udenfor og nyde maden.
Subway er primært en familierestaurant, men det er ikke kun familien, som restauranten vil tiltrække.
– Beliggenheden er perfekt. Derfor håber vi på også at kunne tiltrække natkunder, og det gør vi selvfølgelig ved at holde åbent om natten, så folk fra diskotekerne kan kigge indenfor og få en sund sandwich, serveret på kort tid, fortæller indehaver Peter Andersen, som allerede nu er glad for restaurantens åbning.
Indtil videre er der 15 unge medarbejdere at holde styr på, og det klarer daglige leder Michael Højmark fint. Han er også klar til at ansætte flere. Hvis det lyder interessant, så kom ind i restauranten og hør nærmere.
www.subwaydanmark.dk





































