Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.04.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Scandic investerer 5 mio. kr. i lækkert køkken

I fem uger har køkkenpersonalet lavet mad i disse containere i Tordenskjoldsgade. Mandag fjernes containerne, og personalet rykker ind i hotellets lækre, moderne køkken.

Mandag tager Scandic Stena Line Frederikshavn et nyt køkken til 5 millioner kroner i brug. Det gamle køkken var 22 år gammelt og havde efterhånden svært ved at leve op til myndighedernes krav.

 

Mens håndværkerne de seneste fem uger har knoklet med at få det nye køkken klar, har køkkenpersonalet lavet mad i en køkkencontainer i Tordenskjoldsgade.

Belønningen for "fem uger på gaden" er, at hotellet i Frederikshavn nu råder et topmoderne produktionskøkken.

- Vi har selv designet og indrettet køkkenet efter alle moderne principper. Nu er det eksempelvis slut med at skulle røre rundt med en lang pind i kæmpe gryder. Den proces er automatiseret, oplyser hoteldirektør Finn Rosenqvist.

Det nye køkken reducerer også hotellets energiforbrug. Det forventes, at Scandic Stena Line Frederikshavn opnår årlige besparelser på 50.000-100.000 kr.

Selve køkkenet kommer fra Electrolux, men ellers er det et halvt hundrede lokale håndværkere, som har haft travlt på Frederikshavns største hotel.

- Det nye køkken betyder, at vi er klar til at øge produktionen i forventning om, at vi får endnu mere at lave. Og i køkkenet er det både muligt at lave lækker mad til gæsterne i Det Gule Pakhus samt morgen til flere hundrede hotelgæster.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Søren Olsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 134 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder