Gå til hoved-indhold
06. april 2018 - kl. 14.04

Scandic The Reef - ikke kun for hotellets gæster

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Selskabsmessen finder sted på søndag fra kl. 12.30-16.00.
Af: Kanal Frederikshavn

Scandic The Reef satser fremover på at holde endnu flere fester for frederikshavnerne. På søndag 8. april holder hotellet derfor selskabsmesse. Der er inspiration at hente til bryllup, fødselsdag, reception, konfirmation, barnedåb, firmafest med mere.

- Vi har altid på hotellet holdt fester, selskaber og receptioner af forskellige typer. Og specielt igennem de senere år har vi oplevet en vækst indenfor dette. Vi vil derfor gerne i fremtiden satse endnu mere på at holde fester for frederikshavnerne og nordjyderne, og vi tror på, at der for os er et endnu større potentiale på dette område, samtidig med at vi har en lang række forskellige unikke faciliteter, som man ikke finder andre steder, siger direktør Marianne Bredevang.

Selskabsmessen har åbent fra kl. 12.30 til 16.00. Der er serveres smagsprøver på snacks, fingerfood og tapas.

- Vi oplever, at der er gæster, der er inviteret til fest her, som udtrykker stor begejstring over vores faciliteter, mad og i særdeleshed vores service, og at de simpelthen ikke er klar over, at man kan holde fester hos os. De tror, at hotellets restauranter og selskabslokaler kun er for hotellets boende gæster og konferencer. Med denne messe vil vi åbne vores hus op til nordjyderne og vise nogle af de muligheder, vi kan tilbyde, samtidig med at vi er klar til at vejlede og inspirere med forskellige muligheder med alt fra en barnedåbs-brunch til en James Bond-temafest, fortæller Marianne Bredevang.

Hvad glæder du dig personligt mest til på søndag?

- At vi får en rigtig festlig dag, hvor vores dygtige medarbejdere kan vise frederikshavnerne og nordjyderne, hvad vi kan tilbyde til netop deres næste unikke fest i livet. Og så at få vist, at hotellet ikke kun er for de boende gæster, men også for hele lokalområdet, og at gæsterne har mulighed for at smage nogle af de lækkerier, som vores kokke laver.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...