Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.09.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Schmeichel og co. fik leveret varen i Arena Nord

Peter Schmeichel var blandt gæsterne i Arena Nord, som bl.a. lyttede til Jon Tibbs (t.h.). Foto: eframe.dk

David Plouffe, Jon Tibbs og Mikael Kristiansen tog kegler, da de torsdag eftermiddag var hovedpersoner i seminariet Creating Winners i Arena Nord i Frederikshavn.

 

I underkanten af 400 mennesker var på plads i Arena Nord. De hørte til at begynde med, hvordan Mikael Kristiansen hjalp Anders Fogh Rasmussen til magten i 2001.

Bagefter redegjorde englænderen Jon Tibbs for, hvordan han bl.a. sørgede for, at Sochi i Rusland bliver vært for vinter-OL i 2014. Tibbs er lige nu frontfigur i Tokyos forsøg på at blive vært for sommer-OL i 2016. Det afgøres i næste uge på IOC-kongressen i København.

David Plouffe afsluttede seminariet, da han veloplagt løftede sløret for, hvordan han - mod alle odds - hjalp Barack Obama til magten i USA. Det handlede ikke mindst om at lægge en strategi og følge den 100 procent. Involvering af borgerne var et andet nøgleord. Plouffe og co. skaffede Obama 13 millioner venner på nettet!

Alle tre foredragsholdere var meget inspirerende at høre på. Et helt igennem vellykket arrangement, som dog burde have samlet flere mennesker.

Blandt de små 400 deltagere var flere kendte danskere, bl.a. TV3-vært Peter Schmeichel, tidligere OL-guldvinder Poul Erik Høyer, AaB-sportsdirektør, Lynge Jakobsen og forsvarsminister Søren Gade.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: www.eframe.dk

FOTO: www.eframe.dk

FOTO: www.eframe.dk

FOTO: www.eframe.dk

FOTO: www.eframe.dk

FOTO: www.eframe.dk

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 547 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.6 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder