Rutinerede Birgitte Lolk stod igen en flot kamp i Strandby/Elling-målet.

Det var ikke de bedste betingelser, SEIF havde før udekampen lørdag eftermiddag mod Randers. Heidi Jensen og Mia Nissen havde meldt afbud af familiære grunde, topscorer Natasja Brandstrup sad udenfor med hånden i gips, Lilian Tørholm havde skinne på den ene finger, hvor to ledbånd er røget, og da så Lise Walther meldte afbud lige før afgang på grund af sygdom, så kunne det vel ikke blive værre?

SEIF's andethold skulle spille en vigtig kamp i Jyllandsserien, og vi ville derfor helst ikke "plyndre" tre-fire spillere derfra, så i stedet fik vi hjælp fra Mia Ravn, Julie Joensen og Lene Frandsen, som var med i sidste sæson, men på grund af studier og arbejde ikke har spillet siden. Lilian Tørholm fik tapet sin finger op og blev meldt klar lige inden kampen.

Randers, hvis ligahold ligger stille under EM, havde forstærket sig med nogle af de unge spillere derfra. De blev desuden godt anført af den tidligere ligaspiller Laura Danielsen som spilfordeler.

Randers begyndte som lyn og torden og kom hurtigt foran med 3-0, inden SEIF scorede sit første mål, men allerede inden da fik Pia Harstad en skade i sin ene finger og måtte tapes, inden hun kunne fortsætte. Randers spillede meget offensivt i forsvaret. Hele tiden med to-tre spillere liggende helt ude og presse SEIF's bagkæde - akkurat som vi så Spanien spille mod Danmark lørdag aften og tro os, når Pytlick siger, det er stressende at spille imod...

Randers kom hurtigt foran med 10-3, og vi frygtede faktisk det skulle ende med en ordentlig én på kassen, da det i denne periode lykkedes Randers at stresse os med det offensive forsvar, men også at score nogle lette mål på hurtige kontraer og ikke mindst, så blev vi også stresset af nogle MEGET unge dommere, som tillod Randers at spille utroligt hårdt.

Vi har i SEIF ikke noget imod en god hård fysisk kamp, men Randers fik lov til at skubbe og hænge på vores spillere, så vi i trænerteamet sjældent har oplevet noget lignende, og det siger faktisk ikke så lidt.

En af de måder, vi ville løse det meget offensive Randers-forsvar på, var indspil til vores streg, men dette blev forpurret ved, at Randers konsekvent skubbede stregen ud med hænder i ryggen, lige inden bolden nåede derind, så det blev en umulig opgave at modtage bolden. At dommerne så samtidig indlod sig til at smådiskutere med spillerne og lod begge bænke råbe og kommentere deres kendelser, viste nok bare, at de havde tabt kampen på gulvet allerede i starten.

Nå, selv dommere kan jo have en dårlig dag, så videre med kampn. Efter Randers kom på 10-3 lykkedes det SEIF at få forsvaret kørt i stilling og få bedre styr på de godt skydende bagspillere på Randers hold. Dette fik også Birgitte Lolk i målet i gang og langsomt åd SEIF sig ind på Randers føring. Det kostede masser af kræfter at komme igennem til scoringer, men med energisk og fornuftigt angrebsspil lykkedes det, og 20 sekunder før pausen udlignede SEIF til 11-11, men desværre lykkedes det Randers at score til 12-11 få sekunder før pausefløjtet.

Pausen blev holdt i hallen, og der var meget fokus på dommerne selv i pausen, men vi blev enige om at give alt, hvad vi havde og så se, hvad det kunne føre til. Det positive var, at vi havde hentet den store Randers-føring.

Pia Harstad, som havde forladt kampen i slutningen af første halveg på grund af smerter i fingeren, valgte at klæde om, så havde vi haft en paryk og et par appelsiner, så havde vi nok klædt Palle på og sendt ham på banen.

Desværre fik Randers et par hurtige mål på kontraer lige i starten af anden halveg, så bagud 14-11 blev det en kamp op ad bakke, men en ting kan man ikke tage fra pigerne. De fighter en vis del ud af bukserne, og når man tænker på, at tre af spillerne ikke havde spillet siden sidste sæson og den fysiske måde, kampen blev afviklet på, med det offensive Randers forsvar og det hårde spil, så er det egentligt fantastisk, vi stadig hang på, og det gjorde vi.

Midt i halvegen valgte Pia Harstad så at smide træningsdragten igen og melde sig klar. Og bagud 17-15 hang kampen stadig på vippen. Desværre begyndte vi for alvor at lade os gå på af dommerne, og specielt Pia Harstad som med sit gennembrudsspil gang på gang blev stoppet med alle midler, uden vi fik andet end frikast, blev frustreret og fik sin tredje udvisning og dermed rødt kort.

Randers scorede til 19-15, inden det lykkedes SEIF at komme op på 19-17, men så var kræfterne også brugt op, og Randers vandt til slut med 23-18.

Kampen sluttede for øvrigt med en meget pudsig og sigende episode, da Kia Hyllested spillede bolden ind til bomstærke Lilian Tørholm på stregen, som resolut snurrede rundt, hvilket bevirkede, at hendes oppasser fløj i vandret stilling helt ud til 3- meteren. Man hænger ikke på ryggen af Lilian ustraffet, men det fik også latteren frem hos de mange fremmødte tilskuere.

Set i bakspejlet vandt Randers en fortjent sejr. De havde succes med deres offensive forsvar, og så havde de en rigtig godt skydende bagkæde, men SEIF's indsats var absolut godkendt, når man tager alle forhold med i betragtning. Tak til Mia, Julie og Lene for hjælpen. I blev kastet for løverne, men gjorde det flot.

Kia Hyllested blev SEIF-topscorer med otte mål, og bedste spiller hos SEIF var Birgitte Lolk i målet.

Allerede torsdag aften drager SEIF til Holstebro som ligger på andenpladsen og møder endnu et hold, som kan gøre brug af ligaspillere. Det er for øvrigt en kamp, hvor SEIF har revanche til gode, da man tabte det første opgør i Bannerslundhallen med 19-31.

Vi håber nu at få de fleste klar til torsdag og ser ellers frem til julepausen, så alle forhåbentlig kan få diverse skader overstået.