Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.09.2010 | Af: John Christensen

Sejrsvante Bangsbo taber 1-7 for anden kamp i træk

Jonas Jensen – muligvis kampens målscorer - og altid energiske boldjæger i Bangsbos angreb.

Heller ikke i andet forsøg på fem dage lykkedes det for Bangsbo Frejas U14M-drenge at erobre point mod topholdet Randers Freja. Tværtimod løb frederikshaverne ind i endnu en 1-7 lussing.

 

Alle var klar over, at det blev en meget svær opgave i Randers, og Bangsbo var da heller aldrig i nærheden af at kunne presse uhyggeligt stærke Randers Freja. Med tre hurtige mål i starten af kampen satte Randers Freja sig hurtigt på opgøret, og det blev alene Bangsbo Frejas opgave at reducere nederlaget mest muligt.

Retfærdigvis skal Bangsbo Freja have ros for ikke at give op i denne kamp, men fysik, hjerte og spil stod altså ikke mål med modstanderne, og så taber man oftest en fodboldkamp.

Det enlige reduceringsmål kom som følge af et hjørnespark fra Jonas Jensen, der var tæt på at gå direkte ind, men blev fumlet i mål af Randers-målmanden, hårdt presset af Bangsbos Jonas Frederiksen. Hvem der skal tilskrives målet, er der vist ikke helt opstået enighed om endnu.

Næste opgaver bliver ude mod Viborg på søndag og hjemme mod AaB på Bangsbo Freja Stadion onsdag 22. september kl. 18.00.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 301 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
29-09 - Bangsbo Freja sikker på ny sæson i ...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder