Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.09.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Sencon A/S skifter navn til HG Electric A/S

Firmaets nye kundegruppe i Danmark er erhvervslivet med butikker og industriinstallation samt husejere med forskellige former for boliginstallationer.

Sencon A/S, der siden 2005 har haft domicil på Bløden 2 i Frederikshavn, skifter fra næste uge navn til HG Electric A/S. I den forbindelse oplyser firmaet, at det ønsker at udvide sit arbejdsfelt til lokalområdet.

.


 

Navneskiftet sker som en følge af ejerkredsens ønske om at fuldføre en strukturel og kreativ proces med at forny firmaprofilen. HG Electric er nu 100 procent ejet af den norske koncern Hareid Group, der står som ejer af yderligere otte firmaer.

HG Electric har indtil nu primært beskæftiget sig med produktion af el-tavler i Danmark og elinstallationer i Norge indenfor off/onshore-industrien. I forbindelse med en omorganisering fik HG Electric også el-autorisation i Danmark, og vi ønsker dermed også at udvide vores arbejdsfelt til lokalområdet.

HG Electric beskæftiger p.t. 40 elektrikere i Danmark og Norge. Kontoret på havnen i Frederikshavn bliver styret af Lena Lund (økonomichef) og Palle Jepsen (el-installatør).

- Vores nye kundegruppe i Danmark er erhvervslivet med butikker og industriinstallation samt husejere med forskellige former for boliginstallationer, fortæller Palle Jepsen.

Energioptimering og moderne energistyring er i dag nødvendigt for at reducere omkostninger og globale miljøskader. HG Electric deltager aktivt i kampen for energibesparelser.

- Igennem vores forhandlernets viden og egne kompetencer vil vi kunne tilbyde kunderne energirigtige og grønne løsninger på mange opgaver, oplyser Palle Jepsen.

Hareid Group blev stiftet i 1950 på Hareid i Ålesund-området som et installatørfirma. Gennem tiden har firmaet udviklet sig til et koncernselskab med ni datterselskaber indenfor handel, investering, maritime/offshore industrien og landinstallation.

- Med navneskiftet til HG Electric ønsker vi at signalere både kontinuitet og tradition. Vi ønsker også at markere en fornyelse og forøgelse af kundekredsen, idet Hareid Groups ønske om nye vækstområder, også skal dække Danmark, hedder det i en pressemeddelelse.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 798 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder