Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.12.2011 | Af: Peter Bagge-Nielsen

S’ere med nej-hatten trukket helt ned

Ifølge Peter Bagge-Nielsen har S-byrådsmedlem Ole Rørbæk (foto) det synspunkt, at forandring grundlæggende er noget skidt.

Efter onsdagens byrådsmøde har Peter Bagge-Nielsen sendt dette indlæg: Man skulle tro, at det var dommedag som blev beskrevet på byrådsmødet onsdag 21. december. Under punkt 12 drejede det sig om etableringen af det nye ejendomscenter, der skal samle hele kommunens løbende service på ejendomme. Baggrund for etableringen er muligheden for at spare op i mod 9 mio.kr. årligt.


 

Socialdemokraten Jørgen Tougaard beskrev forslaget som noget, der gav minder om noget fra østbloklandene og forudså polske håndværkere på kommunens ejendomme. Socialdemokraten Ole Rørbæk Jensen var om muligt endnu mere forarget, og han var til lejligheden blevet stor modstander af centralisering.

Muligheden for at spare på skatteborgernes penge er en forpligtelse for alle politikere. Og den forpligtelse bør alle S’ere tage alvorligt. Og hvis ikke man synes, det er en god idé, så bør man som minimum foreslå andre områder, hvor der kan spares. Strukturændringer, der kan spare penge SKAL politikerne tage fat på.

Da forslaget kom til afstemning, blev jeg overrasket over, at hovedparten af S stemte for, mens Jørgen Tougaard, Ole Rørbæk Jensen og Hanne Welander stemte imod. Jeg forstår ikke deres modstand, udover at de har det synspunkt, at forandring grundlæggende er noget skidt.

Venstres Jens Ole Jensen sagde det helt præcist: "Alle ønsker udvikling – men ingen ønsker forandring".


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

carl-erik aarøe, fr-havn 23-12-11 17:28:
Ja helt rigtigt de er ved at forandre mening som vi andre skifter skjorter.
Jeg kan huske da Erik Sørensen var borgmester og jeg havde fået på det tidspunkt vores energi og klimaminister til Fr-havn der havde Erik Sørensen en lille bog på en 12 sider om hvad man ville i Fr-havn kommune med hensyn til energi, nu er det lige pludseligt forfærdeligt at man vil foreslå vindmøller forskellige steder, når man for 6 år siden foreslog at vi her skulle være selvforsynende med alle former for energi, det har man helt skrottet eller også har den tidligere borgmester glemt at orintere hans parti kammarater, men det er da godt at man i boligforeninger går ind for alternativ energi, glædelig jul

Informationer til denne nyhed

Læst: 757 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.2 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder