SF: - Vi har kendskab til socialdemokrater, der både i skrift og tale har været enige med os i, at nu skal der prioriteres på en måde, der ikke udhuler velfærden for de ældre, børn, unge og de handicappede.

Vi deler den socialdemokratiske del af byrådsflertallets kritik af regeringens hårdhændede behandling af kommunerne.

Vælgerne skal vide, at når det ser svært ude for mange kommuner - ikke blot for Frederikshavn - så kan en del af forklaringen herpå tilskrives en regering, der hellere vil tilskynde til privat forbrug end til at sikre offentlig velfærd.

Men når tunge skyer svæver over den kommunale økonomi i Frederikshavn, må byrådsflertallet også gribe i egen barm og erkende, at det økonomiske og politiske overblik i indeværende byrådsperiode har været grundlagt på luftkasteller og kviksand.

Tre eksempler kan illustrere dette:

Det vil gå over i lokalhistorien som en fejlvurdering af rang, at flertallet lod sig lokke af inkompetente rådgivere til at indarbejde et salg af forsyningsselskaberne i budgettet, der skulle bidrage til kommuneøkonomien med 0,5-1 mia. kroner.

Flertallet i byrådet lod sig endvidere lokke til at projektere et nyt rådhus på Værkergrunden velvidende, at der er ledige kontor-kvadratmeter i såvel Told – og Skatbygningen som i Siloen. Projektet mislykkedes, og nu har den sunde fornuft heldigvis sejret.

Et enigt byråd vil nu placere kommunale arbejdspladser i Told – og Skatbygningen, og vi må så bede til, at de lokale Venstrefolk får overbevist Skatteministeren om, at han kan hjælpe Frederikshavn ved at gå ned i pris.

Endelig skal vi af hensyn til den skolepolitiske hukommelse minde om, at byrådsflertallet i starten af byrådsperioden dekreterede så store besparelser, at det ville have betydet en massakre på skolestrukturen. Da konsekvenserne gik op for byrådsflertallet, faldt planen fra hinanden – bortset fra Volstrup Skole, som måtte betale prisen for den uigennemtænkte skolepolitik.

Frederikshavn er presset. Ingen tvivl om det. Og vi skal nok tage vores del af slæbet, så storkommunen kommer helskindet om på den anden side af et Folketingsvalg, hvor en anden regering vil prioritere velfærden og dermed den kommunale økonomi anderledes end den nuværende.

Men vi vil gerne appellere til besindige kræfter i den socialdemokratiske byrådsgruppe om at få overbevist ledelsen om, at nu dur grønthøsteren og salamimetoden altså ikke mere.

Vi har kendskab til socialdemokrater, der både i skrift og tale har været enige med os i, at nu skal der prioriteres på en måde, der ikke udhuler velfærden for de ældre, børn, unge og de handicappede.