Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.09.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

SF: Meget positivt, at S trækker i arbejdstøjet

Ifølge Paul Rode Andersen kommer S-invitationen til SF kort tid efter, at S forsøgte at køre SF ud på et sidespor.

- Det er meget positivt, at Socialdemokraterne nu kommer på banen og vil medvirke til at skrue et budget sammen, som mildner regeringens og DF’s benhårde politik over for kommunerne.


 

Sådan lyder byrådsmedlem Paul Rode Andersens reaktion på, at Socialdemokraterne i formiddag opfordrede SF til - sammen med S - at lave en aftale om kommunens budget for 2011.

Paul Rode Andersen undrer sig dog også over udspillet fra S.

- Senest har Stig Lundbo (formand for S i Frederikshavn-kredsen, red.) opfordret Venstre til samarbejde og til en omkonstituering, så SF kunne blive kørt ud på et sidespor, oplyser Paul Rode Andersen.

SF hilser dog under alle omstændigheder de nye toner velkommen.

Paul Rode Anderesen oplyser, at SF bl.a. går til budgetforhandlingerne med ønsker om:

• At sikre det vejledende timetal i folkeskolen og en solid efteruddannelse af lærerne i takt med implementeringen af den nye skolestruktur
• At sikre pasningsgarantien
• En tidlig indsats over for børn i risikozonen
• At sikre en anstændig ældrepleje
• at pleje naturen og miljøet

- Efter førstebehandlingen af budgettet onsdag aften vil vi fra SF’s side opfordre borgmesteren til at indkalde partierne enkeltvis til en drøftelse af deres ønsker, hvorefter han skruer et forligsudspil sammen. Derefter må forhandlingerne vise, hvor langt S’s forhandlingsvilje rækker, udtaler Paul Rode Andersen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 467 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 2.6 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder