Søren Visti (SF) mener, at Socialdemokraterne er i gang med at køre Bjarne Laustsen i stilling som ny borgmesterkandidat i Frederikshavn Kommune.

Debatten var præget af gensidige beskyldninger mellem S og V-C-SF om, hvem der leverede det mest useriøse budgetforslag. Heldigvis var radioforbindelsen til omverdenen afbrudt hele aftenen, så den almindelige lytter blev skånet for den skyttegravskrig, der udspillede sig indtil midnat.

Fakta er imidlertid, at S nok aldrig har haft nogen intentioner om at komme ind i et forlig omkring budgettet. Det afgørende budgetmøde forlod man efter kort tids overfladisk forhandling, og ikke mange minutter efter kunne man i pressen læse en meget detaljeret begrundelse for sammenbruddet, der formentlig allerede var skrevet, inden man satte sig til forhandlingsbordet.

Man havde skruet et budgetforslag sammen af løse tal, der aldrig er blevet konsekvensberegnet, vage formodninger om bedre tider under en ny regering, og lukning af en række oplandsskoler, og vupti, så nåede enderne sammen – i det mindste på papiret. Det troede man formentlig ikke engang selv på kunne tåle en kritisk gennemgang ved en forhandling, og derfor udvandrede man. Strategien var en helt anden: Der skulle køres pressehetz på to enkeltsager, begge fra B- & U-området, som vi i flertalsgruppen tilsyneladende havde overset.

Thorshøj Børnehus var ikke overset. Institutionen mente ikke, at huset kunne drives inden for den ramme, der var udmeldt, og derfor måtte vi se os om efter andre løsninger for børnene.

M.h.t. taksterne var der en utilsigtet virkning, nemlig at de selvejende institutioner ikke kan drive SFO, sådan som lovgivningen pt. er skruet sammen. Det har stået i bemærkningerne til loven, at man vil kunne udlicitere pasningen til selvejende institutioner, men lovforslaget faldt væk, da der blev udskrevet valg.

Den allestedsnærværende spindokter, intrigemager og opportunist, Jørgen Tousgaard, var allerede i marken for at gøde jorden i de stigningsramte daginstitutioner, og hos Børnehuset i Thorshøj, der ville få opsagt sin driftsoverenskomst. Begge tiltag vi i flertalsgruppen – indrømmet - havde overset i forhandlingerne, men fejl som helt sikkert ville blive rettet efterfølgende, når sagernes rette sammenhæng kom for dagens lys.

Men med vanlig dygtighed fra Tousgaards side blev al manglende substans i S eget budgetoplæg glemt til fordel for en letfordøjelig debat om enkeltsager, der i det store økonomiske billede betyder meget lidt.

Man skulle tro, at S allerede var gået i kommunal valgkamp, og at man ved enkeltsagspolitik satser på at vokse sig så store, at man i næste byrådsperiode sidder på magten alene. Det er en farlig gambling, da jeg har så stor respekt for vælgerne, at jeg sagtens tror, de kan kende forskel på almindelig økonomisk ansvarlighed og en populistisk fis i en hornlygte.

Det er skuffende, at byrådets største gruppe lader sig nøje med den indflydelse og position, vi eksempelvis havde i SF i de perioder, vi sad med en eller to mandater. Kom dog ind i kampen og arbejd for jeres vælgere. Plat, spin og populisme er ikke vejen frem, og selv om der satses på at få Bjarne Laustsen – en anden mester udi de nævnte discipliner – på banen som kommende borgmesterkandidat, så er et sådant scoop muligvis ikke engang nok til at narre folk i det lange løb.

Der er kun to veje ud af kommunens økonomiske morads, og det er stram økonomi og overholdelse af budgetterne på de indre linjer, og en aktiv politik udadtil for at gøre den nye radikalt styrede regering opmærksom på, at vi har en forkert tilskuds- og refusionspolitik i dette land, der i det lange løb udsulter udkantsområderne. Og det er her vi har behov for at gøre fælles sag, hvis det virkelig skal batte noget!