Gå til hoved-indhold
11. juni 2011 - kl. 11.06

SF'ere opgiver ønsket placering af ny institution

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Paul Rode Andersen (SF): - Vi deltager gerne i meningsfulde demokratiske dialoger med borgerne, men lægger ikke rygge til udsigtsløs tidsspilde.
Af: Kanal Frederikshavn

SF'eren Paul Rode Andersen opgiver definitivt at placere en institution til udsatte børn på hjørnet af Sindallundvej og Nordre Strandvej. Udmeldingen kommer bare tre dage før en borgermøde i Maskinhallen om den meget omtalte institution.

- Der skal ikke herske tvivl om, at vi SF’ere gerne så en institution i dette område. Det ville være en perfekt placering, og vi kunne godt unde de børn, der det meste af deres liv har levet på tilværelsens skyggeside, at få del i områdets herlighedsværdier, udtaler Paul Rode Andersen, Christina Lykke og Jette Fabricius Toft, der alle er SF-byrådsmedlemmer.

- Vi må imidlertid konstatere, at der ikke i byrådet er et flertal for denne placering, og derfor har vi taget konsekvensen heraf og taget afstand fra, at der skulle bruges flere kræfter herpå. I stedet er vi for længst gået i gang med at finde et andet hjem til børnene, fastslår de.

Ikke desto mindre fastholder et flertal i byrådet, at institutionen, som ifølge de tre SF'ere aldrig ser dagens lys på Nordre Strandvej, alligevel skal igennem en foroffentlighedsfase.

- Vi deltager gerne i meningsfulde demokratiske dialoger med borgerne, men lægger ikke rygge til udsigtsløs tidsspilde, lyder det fra Christina Lykke, Jette Fabricius Toft og Paul Rode Andersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...