SF's Søren Visti: - Skuden er læk. Vi er på pumperne

Af Søren Visti Jensen (SF)
Byrådsmedlem og -kandidat

Hvad får egentlig en 52-årig familiefar til nok engang at stille op til byrådet i en tid, hvor kommunerne aldrig før har haft det så svært?

Regeringen fører ikke alene kommunerne i kort snor - man har også for en sikkerheds skyld påmonteret et kvælerhalsbånd, hvor økonomien strammes hver gang, man bare vil snuse lidt til det sjove, det visionære eller det borgerrelaterede.

Vi er under kontrol og mistænkeliggørelse og udsættes kun for spot, spe og trusler, hvis vi vover at klage over hver ny opgave staten pålægger os, uden der medfølger økonomisk kompensation. Vi er på pumperne. Skuden er læk og nogen har smidt øsen overbord. Her hjælper ingen kære mor, når Pia Kjærsgård, Klaus Hjort og Lene Espersen (i nævnte rækkefølge) bestemmer.

Minimalstaten er ikke gennemført - endnu, men regeringens tillid til kommunernes evne til at forvalte eget hus er minimal. Der er indført en centralisme, der ville gøre enhver gammelkommunist grøn af misundelse. Det eneste redskab, vi endnu er betroet, er sparekniven, så den må vi svinge, hvis vi ikke vil gå så meget rabundus, at vi kommer under administration.

Vi er modstræbende ved at lære det, også i Frederikshavn Kommune. De lalleglade tider med støtte til gud og hver mand er forbi. Projektmagernes kronede dage er talte. Håbefulde plattenslagere må finde andre græsgange. Store planer må tilbage i de skuffer, hvorfra de aldrig skulle have set dagens lys. Det er selv det ledende socialdemokrati har fundet ud af, at den berygtede afgrund for den kommunale likviditet er ret forude.

Det vi mangler, er bare en hårdt tiltrængt prioritering af hvilke områder, der fortrinsvis skal holde for. Hidtil har man blot i flere ombæringer via grønthøstermetoden sparet samme procentsats over hele det kommunale budget - med det resultat, at der snart ikke mere er noget der fungerer optimalt.

I SF har vi gang på gang angrebet denne fremgangsmåde – hidtil uden held. Det er ikke rimeligt at spare lige så store procentandele på børn og gamle, som man sparer på asfalt og tilskud til eliteidræt og privat erhverv.

Vi må vælge. Vi må omfordele, og i SF vælger vi mennesker frem for asfalt. Skoler frem for eliteidræt. Ældreomsorg frem for tilskud til eventarrangementer. Det er i modgangstider vi skal kende vort sande ansvar.

Kommunens økonomi er desværre så ringe, at vi ikke kan undgå også at skære i de bløde områder, men vi må anstændigvis skære dybere de steder, hvor liv ære og velfærd ikke er truet. Sådan bør vi tænke som lokalpolitikere - i det mindste når krisen tvinger os til det.

Sådan tænker vi i SF – og det er for at være med til at gøre denne forskel jeg stiller op til nok en tørn – om vælgerne vil!