Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.08.2022 | Af: Michael Frederiksen

Sidste chance for at bade på strande med livreddere

Onsdag 17. august er sidste dag med livredderne på strandene, der traditionen tro lukker for sæsonen, når skolerne begynder efter sommerferien, og den travleste tid for livredderne er forbi.

 

- Det ser ud til, at vi får en god og lun afslutning på badesæsonen, og forhåbentlig vil mange benytte lejligheden til at få en sidste dukkert på strandene med livredderne. I løbet af sæsonen har livredderne mødt og talt med mange strandgæster, og vi håber, at det har medvirket til, at endnu flere er blevet opmærksomme på, hvilke forholdsregler der kan gøre badeturen mere tryg, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Tallene fra den seneste uge viser, at Palmestranden igen har været den strand i Nordjylland, hvor livredderne har mest travlt. Det viser aktionstallene for perioden 1.-7. august:

Blokhus: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 1 forebyggende aktion og 63 oplysende indsatser
Løkken: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 85 oplysende indsatser
Tornby: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 30 forebyggende aktioner og 89 oplysende indsatser
Palmestranden, Frederikshavn: 0 livreddende aktioner, 16 førstehjælpsaktioner, 9 forebyggende aktioner og 183 oplysende indsatser
Sønderstrand, Skagen: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 51 forebyggende aktioner og 93 oplysende indsatser
Tversted: 0 livreddende aktioner, 0 førstehjælpsaktioner, 45 forebyggende aktioner og 113 oplysende indsatser
Nørre Vorupør: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 33 forebyggende aktioner og 74 oplysende indsatser

Tag på tur med klassen og mød livredderne
Hvis børneinstitutioner eller skoleklasser skal på tur i den kommende uge, er de meget velkomne til at komme forbi stranden og møde livredderne.

- Livredderne viser gerne livreddertårnet og deres udstyr frem og taler med børnene om, hvordan man bedst passer på sig selv og hinanden, når man tager på stranden. Så det er et oplagt sted at tage børnene hen for at få noget frisk luft og noget nyttig viden, som de kan tale videre om med deres forældre derhjemme, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close