Gå til hoved-indhold
28. september 2011 - kl. 16.09

Sidste fredag i september med fokus på de frivillige

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Et af arrangementerne i Frederikshavn foregår på biblioteket.
Af: Kanal Frederikshavn

Socialministeriet har udnævnt den sidste fredag i september til national frivillighedsdag. Dagen har fået navnet Frivillig Fredag. I år er datoen 30. september. Der er flere tilbud i Frederikshavn.

Dagen skal være en markering og anerkendelse af frivillighed. Frivillig Fredag er en opfordring til alle arbejdspladser, foreninger, organisationer, skoler og borgere om at være frivillige for en dag.

I Frederikshavn Kommune kan du møde nogle af de frivillige.

Fra kl. 9.30-12 er der konference i Kattegal Siloen. Frivillighed og fremtidens kommunale sociale ydelser er overskriften.

Fra kl. 11-16 er der Foreningsbazar, hvor du kan møde flere frivillige . Det foregår på Frederikshavn Bibliotek, hvor frivillige foreninger udstiller og fortæller.

Og fra kl. 14-19 er der åbent hus i De Frivilliges Hus i Boensgade. Kom og se huset og hør om dine muligheder i huset. Mød forskellige foreninger fra det frivilliges, sociale arbejde i Frederikshavn. Der serveres et let traktement i dagens løb.

Find flere arrangementer i hele landet på www.frivilligfredag.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...