Sikker 6-0 hjemmesejr til U13M fra Bangsbo Freja
Med en velfortjent hjemmesejr på 6-0 over bundholdet FC Mors fører U13-drengene fra Bangsbo Freja - med spillere fra både Frederikshavn, Sæby og Skagen - nu deres pulje foran FK Viborg og AaB.
Med et talstærkt hjemmepublikum i ryggen styrede Bangsbo Freja kampen fra første dommerfløjt. Christoffer Nødgaard lagde grunden til sejren med sit første af to mål på en pasning fra Jonas Jensen.
På måltavlen kom også Johan Ejsing, der op til denne sæson skiftede fra Skagen, med to mål. Keeper Troels Aaen bragte holdet på 5-0 på et straffespark begået mod Marcus Grønning, som også nettede én gang.
Kampen var præget af en vintertræt og ujævn bane, og der blev ikke vist det flotte tekniske spil, som holdet ved flere lejligheder har demonstreret. Dette bragte dog ikke skår i glæden, idet holdet kunne glæde sig over et pågående angrebsspil, der formåede at lirke et ellers massivt Mors-forsvar op på bolde i dybden og enkeltmandspræstationer.
Men of the match blev denne gang holdets topscorer, Christoffer Nødgaard, og Johan Ejsing.
Se stillingen i U13M, pulje 701.
Næste opgave for holdet er hjemmekampen 29. maj mod Thisted FC.
I mellemtiden er fire af holdets profiler, Johan Ejsing, Moses Nielsen, Magnus Christensen og Troels Aaen, udlånt til AaB, der spiller en stærkt besat turnering i Bremen. Blandt deltagerne er - ud over AaB - Werder Bremen, Wolfsburg, Borussia M'gladbach, Bayer 04 Leverkusen, Fortuna Düsseldorf, Malmö FF og Kaiserslautern.





































