Gå til hoved-indhold
25. september 2011 - kl. 20.09

Sikker 6-3 sejr til Outlaws - som snart skal til Polen

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    FC Outlaws afgjorde kampen med fire mål i anden periode.
Af: Aage Gøgsig

FC Outlaws' damer indledte sæsonen med en sikker ligasejr over AaB. 6-3 lys måltavlen efter kampen.

Det var en god start på turneringen for hjemmeholdet. AaB kom til Frederikshavn efter et overraskende nederlag til Aarhus FS og var derfor opsatte på, at denne fadæse skulle vaskes væk.

FC Outlaws førte 1-0 efter første periode, hvor det enlige mål blev sat ind af Jasmin Damm, der er ny i Outlaws-truppen.

I anden periode lukkede hjemmeholdet op for godteposen og i løbet af fem minutter, blev AaB totalt splittet. Fire scoringer blev det til fra Outlaws-pigerne. Målene blev scoret af Camilla Sørig 2, Maria Østergaard og Annika Bengtsson hver 1. Alle efter rigtig flotte angreb, som lover godt for Outlaws-pigernes deltagelse i Euro-Floorball-Cup’en i Polen i uge 40. AaB reducerede dog til 1-5 inden periodens slut.

I tredje periode satte AaB ind med et voldsomt pres og havde held til at reducere yderligere to gange, men et mål af FC Outlaws’ Maria Østergaard 12 minutter ind i perioden, satte en bom for udeholdets anstrengelser.

FC Outlaws næste kamp er i Esbjerg førstkommende lørdag, hvorefter turen går til Polen til Euro-Floorball-Cup’en, hvor opgaven består i at kvalificere sig til Champion-Cup i Sverige i 2012. FC Outlaws fik chancen for at deltage i Cup’en efter de danske mestre fra Frederikshavn Bulldogs valgte at takke nej.

Modstanderne i Polen er Nizhny Novgorod fra Rusland samt Holmlia fra Norge. I den anden pulje deltager Energa Olimpia fra Polen, RSU/Runway, Letland og Zirafa Zilinia fra Slovakiet.

Efter de indledende kampe spilles semifinaler og finale. Forhåbentlig med et hold fra FC Outlaws, Frederikshavn, Danmark. På herresiden deltager de danske mestre fra Rødovre FC.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...