Gå til hoved-indhold
13. december 2009 - kl. 15.12

Sikker floorball-sejr til FC Outlaws over Esbjerg

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Aage Gøgsig

Efter sidste søndags storsejr over Aarhus FS var det forventet at FC Outlaws ville brage henover bundholdet fra Esbjerg, der lørdag eftermiddag var på besøg i Arena Nord.

Men Esbjerg havde bestemt sig for at sælge sig så dyrt som muligt og havde lagt en taktik med et kompakt 5-mands forsvar foran eget mål og så leve på kontraangreb.

Dette gjorde det meget vanskeligt for hjemmeholdet, som trods en scoring allerede efter 40 sekunder ikke kunne bryde koden til det vestjyske mål i første periode. Godt nok havde FC Outlaws bolden i mål i det 14. minut, men desværre var dommerne de eneste i hallen, der ikke kunne se, at bolden var tydeligt inde. Da så Esbjerg udnyttede en kontra i det sidste minut til en udligning, var man ikke helt tilfredse i Outlaws-lejren i pausen.

Men straks i anden periode bragede Gravgaard så gennem Esbjergmuren til 2-1. En udvisning til hjemmeholdet var med til at få Esbjerg frem på banen og det var lige guf for Kim Høst og co. To scoringer indenfor 15 sekunder i undertalssituationen gav Esbjerg lidt at tænke på. De reducerede dog til 2-4, inden anden periode var forbi.

Straks i tredje periode reducerede Esbjerg til 3-4 i et powerplay, men det var så slut på vestjydernes deltagelse i kampen. De resterende 19 minutter af tredje periode fik FC Outlaws endelig hul på Esbjergforsvaret og kunne score seks mål, inden slutfløjtet lød.

Slutresultatet 10-4 til FC Outlaws var ikke ét mål for stort, når skudstatistikken over de tre perioder var ikke mindre end 57-13 til hjemmeholdet..!

På hjemmeholdet trådte stortalentet Kim Høst i karakter. Ikke mindre end fem mål blev det til, og han fik da også holdkammeraternes anerkendelse i form af kåringen til kampens bedste spiller.

Point for FC Outlaws:
Kim Høst 5 mål + 1 assist, Lukasz Adamcsak 2+1, Ronnie Gravgaard 2 mål, Dannie Pedersen 1+1, Brian Nielsen 3 assist, Lars Jespersen 2 assist, Dennis Conradsen og Alex Jensen hver een assist.

FC Outlaws herrer holder nu julepause indtil 3. januar, hvor turen går til Aalborg for at møde AaB Floorball i den første af seks kampe i januar.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...